Mathias "EnergeticTurtle" Kruse, Sebastian "BALLOC" Berendt og deres to amerikanske holdkammerater fra Ghots Gaming vandt netop i sidste weekend en af de største PUBG turneringer, som har fundet sted. Det var PGL finalen, hvor der var hele 100.000$ i puljen, og de danske drenge og deres holdkammerater trak hele 50.000$ hjem efter flot spil over alle dagene, hvor de dog især løb fra de andre hold på turneringens sidste dag. 

Drengene spiller til dagligt sammen med to amerikanske spillere, men det har ikke stoppet dem i at deltage til Copenhagen Games, der finder sted i disse dage. Copenhagen Games er det første store danske event indenfor PUBG, der har en kontant præmiepulje, på hele 50.000 kr. 

Til eventet deltager Mathias og Sebastian ikke som Ghost Gaming, men har i stedet fundet sammen med to andre forholdsvis kendte drenge fra PUBG scenen. De spiller under navnet "De Uheldige Helte", og stiller op med følgende spillere:

  • EnergeticTurtle
  • BALLOC
  • GustavQQ
  • WookieBookie

Vi har taget en lille snak med Mathias "EnergeticTurtle" Kruse omkring deres deltagelse i PGL og forventninger til Copenhagen Games.

Til dem der ikke kender dig eller BALLOC og ikke mindst jeres organisation Ghost Gaming, kan du så fortælle lidt mere om denne?

Ghost gaming er en amerikansk esports organisation, baseret i LA Californien. Det er en forholdsvis ny organisation, og har hold i spil som COD, RL, Gears of war og andre spil.

Hvordan har i planlagt optakten til PGL, når i består af 2 danske og 2 amerikanske spillere?

Balloc og jeg blev fløjet til LA en uge før PGL, hvor vi bootcampede og spillede scrims/Leagues for at forberede os på PGL.

Hvordan gik PGL set med dine øjne?

PGL gik over alle forventninger. Det er svært at sætte forventninger til så nyt et hold, men vi havde alle en idé om at en top 3 ville være svært men muligt. Dag 1-3 blev der lavet en del små fejl, hvilket gjorde at vi efter dag 3 lå top 4. Fjerde dag ramte vi et noget højere niveau, og vandt 2 ud af 4 kampe, hvilket gjorde at vi vandt turneringen.

Dig og BALLOC rejser som sagt til Copenhagen Games i denne uge, hvor i deltager med Wookiebookie og GustavQQ, hvorfor netop disse 2?

Wookie og Gustav er begge to rigtige gode spillere, og vi 4 har spillet en del sammen efterhånden, så det var et oplagt valg.

Ser du jer selv som favoritter til turneringen, eller hvordan ser du styrken på de deltagende hold?

Ja jeg ser os som favoritter. Men alt kan ske i PUBG 😊

Du kan følge turneringen på stream herunder, hvor der startes kl. 11:00 og skal afvikles 6 kamp i dag, og det samme antal i morgen.