Lad kreativiteten få frit løb på en designefterskole

Er du kreativt anlagt? Elsker du at lege med forskellige materialer og fremstillingsformer? Har du en designer gemt i maven, eller kender du én, der har? Så kan det være, en Design efterskole er det rette valg.

Efterskoler for enhver smag

Efterskoler er et udbredt og populært fænomen i Danmark, og derfor findes der nu også et væld af forskellige efterskoler. Der er mange, der er specialiseret i for eksempel musik, teater eller sport, og ligeledes er der naturligvis også nogle, der fokuserer på design. Dette kan være alt lige fra tøjdesign til design af andre brugsgenstande og huse. Bærer du på en drøm om at designe noget ud fra dine egne idéer, kan det altså være en overvejelse værd at tage på design efterskole. På den måde kan man få lov til at fordybe sig i designprocessen og lære mere om faget fra lærere, der ved en masse om branchen.

Tag til Efterskolernes Dag

Er du interesseret i at vide mere om dine muligheder for at tage på efterskole? Så benyt dig af chancen for at besøge forskellige efterskoler til Efterskolernes Dag, som hvert år løber af stablen den sidste søndag i september. På denne dag åbner de mange efterskoler rundt omkring i landet op for potentielle nye elever og deres forældre, så man kan få et indtryk af de forskellige skoler og deres tilbud. På denne dag kan du altså komme ud og snakke med nuværende elever og lærere, få rundvisning på skolen og se de forskellige faglokaler, så du kan få et indtryk af, om det er noget for dig. Det kan du naturligvis også på de forskellige skoler, der tilbyder design som fag, så hvis du er interesseret i at komme på designefterskole, er det helt sikkert en god mulighed for at få svar på en masse spørgsmål.