Det er for kort tid sidden lykkedes fnatic at vinde endnu en titel, denne gang WESG og hele 4,85 mio. DKK., da de slog Space Soldiers. Går vi blot 2 uger tilbage, lykkedes det også svenskerne at vinde IEM Katowice foran FaZe med 3-2, hvilket løfter deres samlede præmiepenge for 2018 op på 6,60 mio. DKK., hvilket givetvis vil være mere end Astralis kommer til at tjene igennem hele 2018. 

Men tiltrods for en fantastisk start på 2018 går rygterne om, at kaptajnen bag holdet Golden må se sig bænket. Rygtet kom allerede inden WESG, hvor det er den tidligere NiP og fnatic spiller Xizt, der skulle være personen, som kommer til at splitte 2018´s ellers mest succesfulde lineup. 

Tiltrods for at holdet allerede på nuværende tidspunkt har vundet flere pokaler, end mange andre top 10 hold vil gøre det denne sæson, så giver en udskiftning måske alligevel god mening. Xizt har massevis af erfaring med sig, og Golden har også været det klart svageste led hos fnatic, tiltrods for at de har slået verdens bedste hold den sidste måneds tid. Men de to sejre har puttet fnatic i en meget svær situation, da Xizt er en bedre spiller. Men på grund af deres to sejre i starten af året vil der blive sat spørgsmålstegn ved, om beslutningen var rigtig, hver eneste gang de ikke vinder en titel de næste mange måneder efter skiftet.

Hvis ikke allerede beslutningen har været taget bag holdet i fnatics HR afdeling, så er det nok ikke blevet mindre svær at finde frem til en beslutning efter endnu en sejr i denne weekend.

Finalen i Kina var en aldeles spændende en af slagsen, men desværre ikke noget som folk fra vesten var særlig interesseret i i de tidlige morgentimer på en søndag. Således kunne CS:GO ikke engang snige sig op i top 3 på Twitch henover perioden for finalen, som på tjenesten kun blev set af omkring 25.000 personer.