Gambling trends i 2018

Gaming industrien er noget, som altid har eksisteret, men som vi især de seneste par år er begyndt at høre rigtig meget om i medierne. Det kan ofte være virkelig svært at følge med i, hvor hurtigt det hele ændrer sig, fordi der er så mange forskellige sider til gambling og gaming. Herunder kan du læse om nogle af de trends, som allerede er virkelig store, og som man mener, kommer til at blive endnu større i løbet af det kommende års tid.

Gennemsnitsalderen ændrer sig

Indtil videre har gennemsnitsaldere for folk, som gambler ligget på omkring 48 år eller derover hos både mænd og kvinder. Det kan blandt andet skyldes, at denne gruppe af mennesker har større opsparinger, flere penge at gøre godt med og en mindre frygt for at tage en chance med noget så uforudsigeligt som gambling end yngre mennesker. Men i takt med at det er blevet en realitet at gamble på mobilen, har denne gennemsnitsalder taget et markant fald, og ligger nu på 32-34 år. Det er nemlig blevet langt lettere for yngre mænd og kvinder, som har faste og godt betalte jobs at spille online og på mobilen, end det nogensinde har været før.

Gambling på mobilen gør det lettere

Størstedelen af verdens befolkning har konstant en mobiltelefon på sig,­ og tallet vokser konstant. Let og hurtig adgang til mobilen og utallige forskellige apps og hjemmesider, som man kan gamble på, gør det virkelig let for alle og enhver at spille. Før i tiden faldt antallet af folk, som gamblede, især i løbet af sommeren, fordi folk befandt sig udendørs i det gode vejr, og ikke havde lyst til at sidde indenfor, men nu har man alligevel sin mobil med sig udenfor, og så kan man ligeså godt udnytte sig af det.

Online casino

Online casino er noget vi alle sammen på et eller andet tidspunkt har hørt om, og mange har endda prøvet kræfter med det. Helt ligesom gambling på mobilen er online casino noget, hvis popularitet er steget især i løbet af de seneste år. Gambling foregik førhen på kasinoer i form af fysiske spillemaskiner, poker og andre kortspil, men nu da det findes online, og dermed er blevet lettilgængeligt for alle og enhver med internetadgang og penge, giver det kun sig selv, at der er flere og flere, som begynder at udnytte det, og det er helt sikkert noget, der i fremtiden kun kommer til at blive endnu mere udbredt.

Gambling igennem computerspil

CS:GO (Counter-Strike: Global Offensive) er nok et af tidens allerstørste og mest udbredte computerspil, og det er helt sikkert noget, som langt de fleste har hørt om på et eller andet tidspunkt – især fordi Esport verdenen har vokset så markant de seneste år, hvor lige præcis dette spil er et af de spil, der bliver spillet allermest af. Lige netop dette spil spiller faktisk også en stor rolle, når det kommer til gambling trends lige nu og i det kommende år. Det såkaldte fænomen ”skinbetting” foregår nemlig i det populære spil, og går kort fortalt ud på, at spillere kan udsmykke deres våben ved at købe ”skins.” Prisen på disse ”skins” kommer helt an på popularitet og sjældenhed, og priserne ligger fra under 1 kroner og helt op til 10.000 kroner. Da ”skins” er blevet så populære, er de begyndt at udvikle sig til at være en online valuta, og de bliver blandt andet brugt som indsatser i online gambling spil. Du kan læse mere om fænomenet ”skinbetting” her. Desuden kan du læse om, hvordan det er begyndt at blive lukket ned af fare for ludomani hos børn og unge i denne artikel.

Sportsrelateret gambling

Endnu en måde hvorved gambling er blevet virkelig populært, er når det kommer til sport. Rigtig mange vædder nemlig regelmæssigt om resultatet, når det kommer til sportsbegivenheder af alle slags. For folk, der elsker sport og går rigtig meget op i det, er for eksempel en fodboldkamp langt mere spændende, når man har satset penge på slutresultatet, hvor mange mål, der bliver scoret, eller endda hvor mange mål en bestemt spiller kommer til at score. Der er ret tit store gevinster på spil, hvis man spiller på det rigtige, og det er med garanti en form for gambling, som kun kommer til at blive endnu mere populær i takt med, at en masse store sportsbegivenheder finder sted.

Esport og VR

Esport er lige som mange af de tidligere nævnte ting en del af gaming, som ikke har været kendt til af særlig mange i særlig lang tid. Det er på det seneste begyndt at blive så populært og anerkendt, at nogle skoler underviser i det. Der bliver holdt kæmpestore begivenheder og turneringer både på nationale og internationale planer, og man vil kun komme til at høre endnu mere om det i løbet af 2018. Faktisk er Esport blevet så populært, at det, når det kommer til udbredelse, bliver sammenlignet med mere traditionelle og fysiske sportsgrene.

Ligeledes er det forventet, at VR, som er noget, der først er blevet opfundet inden for de sidste par år, kommer til at blive endnu mere udbredt, end det allerede er. Det er stadig noget, der er forholdsvis nyt, men det er forventet, at der kommer til at ske store forandringer og udviklinger inden for VR i løbet af 2018.