En hurtig indkøbsguide til nye PC-gamere

Er du ny gamer, så står du på tærsklen til en ny verden, der åbner sig - Eller rettere sagt et væld af fantastiske, nye verdener. Et netværk af medspillere og modspillere venter på den anden side af skærmen - og for enhver der vil spille med, betyder udstyret alt. For en gamer går ikke ned på udstyr. Vi har derfor her lavet et lille overblik over to forskellige tilgange, som du kan have til dit køb.

Finansieringen skal på plads

Om det er en lille eller stor investering, du er ude i, så er det en god ide at have styr på finansieringen, inden du går i gang med at shoppe amok. Har du ikke pengene nu, kan du overveje et hurtigt lån, så du kan komme i gang med at spille med det samme. Du bør dog have et overblik over din økonomi, inden du ansøger om et lån - for eksempel ved at have lavet et budget, der giver dig et indblik i, hvor meget du kan tåle at låne, og hvornår du vil være i stand til at betale lånet tilbage.

Tilgang 1: Det nyeste af det nye

Med den første tilgang handler det om at få fat i det bedste af det bedste på markedet lige nu. I benchmark-tests vil du her se på ydelsen alene - uden at holde det op mod prisen. Du er således langt mere mere fokuseret på rå ydelse end value-for-money.

Denne tilgang til hardware-købet sikrer dig, at du får udstyr, som er fremtidssikret. Du vil således kunne spille de nyeste spil i højeste indstillinger - ikke blot nu men også en god rum tid ud i fremtiden. Til gengæld er det en dyr tilgang, hvor den ekstra ydelse du får typisk ikke står mål med prisen.

Når du skal finde udstyret ved denne tilgang, er det vigtigt, at du følger godt med i, hvad der rører sig. Her kan det være en hjælp at se på, hvad gamerne selv anbefaler - eksempelvis på et forum som vores eget. Herudover kan du finde benchmarks på de enkelte hardware-dele ved at Google ting som “benchmark graphic card” og se, hvad der performer bedst.

Tilgang 2: Mest for pengene

Den anden tilgang til hardware-indkøbet handler om at få mest for pengene. De få procenter ekstra computerkraft som du får ved køb af det nyeste / dyreste, står typisk ikke mål med prisen. Så hvis du ikke har alverdens penge i verden, er det sandsynligvis “mest for pengene”-tilgangen, som du bør gå med.

Frem for at se på ydelsen alene i benchmarks ser du ved denne tilgang på ydelsen holdt op mod prisen.

Når du går efter at få mest muligt for pengene, åbner der sig en ny mulighed op for dig: Nemlig at købe brugt. Kig derfor ikke kun på webshops men hold også et vågent øje med fora, dba.dk m.v. hvor du ofte vil kunne finde fine tilbud fra folk, som altid selv vil have det nyeste af det nye.

Der er ét spørgsmål, der er altafgørende for, om du skal vælge tilgang 1 eller 2. Nemlig, hvad du gerne vil spille. Hvis du altid vil spille de nyeste spil i højeste indstillinger, kan tilgang 1 være den rigtige - mens tilgang 2 højst sandsynligt vil give dig det, du har brug for, hvis du er mere til de gamle klassikere.