"Device" er tilbage for Astralis

I løbet af de seneste måneder, har Danmarks bedste CSGO mandskab, Astralis, været nødsaget til at spille med stand-ins i de turneringer de har deltaget i. Dette skyldes, at deres meget vel bedste spiller, Nicolai "Device" Reedtz har været ramt af sygdom, og han har derfor ikke kunne deltage i nogle CSGO kampe.

På de sociale medier kunne "Device" dog glæde de mange Astralis fans, da han for få dage siden på Instagram lagde et billede op med teksten "Guess who's back", mens han sad ved siden af hans holdkammerater.

Det er et gensyn, som hans holdkammerater hos Astralis i den grad kan være glade for, for det betyder efter alt at dømme, at Astralis kan have "Device" med, når der spilles VM i CSGO senere på måneden.

VM der afvikles fra d. 19. januar til d. 28. januar har Astralis som 3. favorit, og oddsene er allerede begyndt at falde efter nyhederne om, at "Device" er tilbage. Hvis du vil spille på CSGO Eleague Major, kan du finde odds og nyheder om sporten her.

Kan Astralis gevinde VM?

I 2017 lykkedes det Astralis at vinde VM i CSGO, hvilket indbragte dem hele 3.5 mio. kr. i præmiepenge. De skal derfor forsøge at forsvare titlen, men selvom det er præcis samme hold, som tager af sted til turneringen i år, så går Astralis ikke længere ind til turneringen som favoritter.

Det skyldes bl.a. at Astralis der fortsat er i toppen på ranglisten over CSGO hold, har haft et svært efterår, der ikke har bragt dem særlig mange sejre i de større turneringer. Samtidig mener eksperter også, at selvom det er en kæmpe gevinst for Astralis at få Nicolai "Device" Reedtz tilbage på holdet, så mener de ikke, at de kan nå at få spillet holdet godt nok sammen. Det vil især få konsekvenser sidst i turneringen, hvor det virkelig er de mindste marginaler der tæller.

Det er ikke lykkedes Astralis at vinde en turnering siden ELEAGUE Clash for cash: The Rematch, der blev afviklet i juni sidste år i Atlanta. Siden da er det blevet til flere sekundære pladser, men de hev sig op igen, da de spillede på hjemmebane i København i november.

Mus, Computer, Hardware, Kabel, Pc, Enhed, Teknologi

Source: Pixabay

Her blev det til en flot finaleplads, hvor man desværre måtte se sig slået til brasilianske SK Gaming, der ellers var helt nede i sækken. Et stort comeback af SK Gaming gjorde dog, at Astralis måtte se sig slået på hjemmebane og dermed måtte nøjes med $50.000.00.

Efter turneringen i København udtalte flere medlemmer fra Astralis, at det især var pga. at de var nød til at bruge en stand-in, at de ikke formåede at vinde. Svenske Dennis "dennis" Edmand spillede ellers en flot turnering som stand-in for Astralis, men da han kun havde ganske kort tid til at træne med holdet, var det begrænset hvilke aftaler m.m de kunne få indøvet.

I København vandt SK Gaming altså turneringen, mens FaZe måtte nøjes med 3. pladsen. FaZe der har den tidligere Astralis spiller Finn "Karrigan" Andersen på holdet, er dog favoritter til at vinde ELEAGUE Major.