I går sikrede Copenhagen Wolves sig en plads i den kommende sæson af LCS, da de vandt over Meet Your Makers. I dag er det så blevet tid til, at de professionelle League of Legends-mandskaber skal i aktion. I alt 10 hold er at finde i Battle of the Atlantics, hvoraf fem af dem er fra Amerika, mens Europa ligeledes bidrager med fem hold.

Først på dagens program er det Alliance, der skal prøve at slå Team Digntias. Førstnævnte er et spilternyt mandskab, som tæller de to danskere, Mike "Wickd" Petersen og Henrik "Froggen" Hansen. De to danskere har blandt andre den tidligere Lemondogs-spiller, Erik van "Tabzz" Helvert, med sig.

Amerikanske Team Dignitas hev en fjerdeplads i hus, da de spillede LCS North America Season 3 Summer Playoffs. Nu skal de så prøve at besejre det nye europæiske mandskab, som sagtens kan gå hen og levere en god omgang League of Legends.

Battle of the Atlantics

Tidspunkt

Resultat


Alliance vs. Team Dignitas

18:00

02 - 00


Efter ovenstående kamp er blevet afviklet, så er det tid til S4 LCS EU Spring Promotion - Final. Det nye SK Gaming skal prøve at sikre sig en plads ved den kommende sæson i LCS, når de møder internationale SUPA HOT CREW XD, der har gjort det godt på det sidste.

S4 LCS EU Spring Promotion - Final

Tidspunkt

Resultat


SK Gaming
vs. SUPA HOT CREW XD

21:00

03 - 02


Riot vil som altid have sin stream klar, hvor de bringer aftenens kampe. Om hvorvidt Alliance kan komme godt i gang, og om SK Gaming kan sikre sig endnu en sæson i den europæiske LCS, finder vi ud af i dag.