Det kan godt være, at både Astralis og
North allerede er slået ud af ESL Pro League i Odense, men det betyder blot, at
Emil "Magisk" Reif vil have hele Sparekassen Fyn Arenas opmærksomhed, når han og holdet
OpTic Gaming skal spille imod
fnatic kl. 16:00 i morgen.
Som den eneste dansker der træder på scenen om fredagen, vil der helt naturligt være et ekstra fokus på ham. Vi håber selvfølgelig, at det kun bliver en fordel for Magisk, at han med mange længder har arenaens klart største opbakning, og ikke bliver en stress faktor, som kommer til at påvirke hans spil. Han får nemlig brug for alt den støtte, han kan få, når holdet skal spille mod nogle af verdens mest vindende CS:GO spillere i form af
JW,
KRIMZ og
flusha.
Det er næsten komisk, når man ser på hvilke spillere, der er gået videre til slutspillet ved ESL Pro League i Odense. Magisk er videre til slutspillet, imens hans tidligere hold
North sluttede sidst i gruppen.
Friberg, der er holdkammerat med
Magisk, er selvfølgelig også videre, imens hans gamle hold
NiP er ude som næstsidste i gruppen.
Karrigan er sikkert videre sammen med
FaZe, imens hans tidligere hold
Astralis sluttede næstsidst i gruppe A.
Programmet for i morgen ser således ud: