Astralis er desværre allerede ude af finalerne før vi har fået mulighed for at opleve dem som publikum i Sparekassen Fyn Arena. Det står klart efter at holdet kun fik et enkelt win i går og efterfølgende har tabt alle deres 3 kampe i dag. 

Astralis slutter derfor som næstsidste i gruppe A, kun foran Team Liquid med sølle 4 point. Holdet er selvfølgelig ikke på helt samme niveau uden Device, men burde dog fortsat have haft mulighed for at komme igennem gruppen. 

I øjeblikket spiller North også for deres liv i turneringen, da de tabte alle deres 3 kampe på turneringens første dag, og skal dermed bruge 2 STORE sejre for overhovedet at have en realistisk mulighed for at gå videre. 

Du kan følge deres kamp mod OpTic Gaming på streamen herunder. Vi kan dog glæde os over at Karrigan og FaZe allerede er klar til lørdagens semifinaler, og Magisk som spiller for OpTic Gaming fortsat har gode mulighed for at kommer videre til slutspillet.