Danske Avnqr og
BALLOC er netop blevet kåret som 2017 DreamHack vinter champions. Dermed har de vundet 2 level tre hjelme i "guld", samt 2 ASUS computere til en samlet værdi af 22.000 DKK. Finalen spilles en smule anderledes end hvad vi tidligere har set, da der spilles 4 kampe, men det er kun holdenes 3 bedste resultater som tæller.
Finalen til DreamHack blev spillet fra kl. 16:00 og det lykkedes danskerne at blive nr. 2 i game 1, hvor de ellers var ude i en 2 mod 1 situation som desværre ikke gik deres vej. De spillede dog rigtig smart igennem hele gamet, og var hurtige til at sikre sig de gode positioner.
I game nr. 2 gik det heldigvis anderledes for danskerne da de endnu engang var ude i en 2 mod 1 situation, denne gang var det dog ikke svært at afslutte den sidste mand som var i vandet til venstre for Polyana.
Danskerne var allerede inden game 3 langt foran de nærmeste konkurrenter i turneringen. Rent faktisk var der kun 2 hold som realistisk kunne nå danskerne på dette tidspunkt. Men eftersom at turneringen spilles i et lidt anderledes format, kan det være svært at bedømme hvor langt der er imellem de forskellige hold.
Herover er stillingen efter de 3 første games. Her skal danskerne altså ud og hente en stor kill streak eller en placering bedre end nr. 5 for at forbedre deres egen position. Så da vi gik ind til game nr. 4 var det egentlig kun Ciggzy og Frosz som med et fuldstændig fantastisk win i game 4 ville have muligheden for at snige sig forbi danskerne.
I game 4 lykkedes det ligeledes danskerne at få en placering som nr. 2 efter flot spil af BALLOC, således har de en 1. plads og to gange 2. plads, hvilket giver dem det klart bedste resultat samlet.