Så er vi klar med endnu en optakt til IEM Oakland og den store PUBG turnering som finder sted fra fredag aften. Denne gang har vi taget en snak med danske Mathias "EnergeticTurtle" Nielsen, der spiller for Method og dermed også er den eneste dansker der modtog en direkte invitation til turneringen. 

Tager man et lille kig på de forskellige vinderchancer som er rundt på nettet, er holdet placeret omkring midten af feltet, og er blevet spået samme chancer som eksempelvis NiP. Mathias håber selv på en top 8, men fortæller at alt kan ske.

Du er som bekendt den eneste dansker der har fået en direkte invitation, kan du ikke fortælle lidt om dig selv?

Ja jeg er den eneste dansker som fik direkte invite. Mit in-game navn er EnergeticTurtle og jeg er 21 år.

Jeg startede med at spille PUBG da det blev released til Early Access, og har siden den anden turnering som PUBGonline holdte, spillet stortset alle competitive kampe der har været. Valgte så lige før September i år, ikke at starte på universitetet, da jeg fik tilbudt kontrakt, og ikke ville sige nej til sådan en mulighed. Blev ligesom Avnqr og Pony, også inviteret til at spille Open Qualifiers til Gamescon, men kom desværre aldrig afsted.

Kan du introducere os for dit hold Method?

LaytoN er fra UK, han er 27 år gammel, og er det nyeste medlem af holdet, han spillede tidligere for Team Kinguin, og er nu en fast del af vores lineup.

AndyPyro har været i Method i længst tid, han er 27 år, og fra Finland. Han streamer til daligt, og var inviteret til Gamescon, hvor han fik tredje plads i Duo FPP.

Aitzy er 19 år gammel, han er fra Norge. Har spillet på hold med Aitzy i snart 6 måneder, han fik ligeledes Gamescon Open qualifiers invite, men kom ikke afsted.

Hvordan ser jeres skema ud for resten af ugen?

Vores bootcamp slutter Onsdag. D 15, og så går resten af ugen med fly og IEM.

Hvis vi ser på de odds der er kommet til turneringen, er i placeret midt i feltet med ca. samme vinderchance som NiP, hvordan ser du jeres chancer?

Tror det er svært at spå om hvem der vinder, specielt med den mængde rng som stadig er der pt.
Håber dog selv vi ender et sted i top 8, som minimum.

Er du enig i at de europæiske hold generelt er bedre end de amerikanske i øjeblikket?

Der har været en generel tendens til at de europæiske hold har været højere placeret.

Ser du også FaZe som favoritter til turneringen, eller har alle muligheden?

Hvis FaZe præsterer til LAN, som de gør online, så er der ingen tvivl om at de er favoritter, men tror alle har muligheden.