I næste weekend skal verdens bedste PUBG hold dyste om intet mindre end 1.350.000 mio. DKK. Vi havde selvfølgelig høje forventninger til superduoen i form af Avnqr og PONYRIDEREn, efter deres flotte resultat til ESL Cologne. Det lykkedes dem dog ikke at komme igennem, den lidt tilfældige BO3 kvalifikation, men vi har heldigvis deltagelse i form af andre danske spillere.

Det er nemlig blevet offentliggjort hvilke personer der skal være en del af casting crewet til IEM, og her har vi dansk deltagelse. Danske Martin " Avnqr" Gøth var nemlig blevet spurgt om han kunne tænke sig at være "analyst" i forbindelse med eventet, og her takkede han selvfølgelig "JA". Udover Avnqr byder listen også på prominente navne som Steel og Pansy der er yderst velkendte i CS:GO sammenhæng. Herunder kan du se den komplette liste:

  • Desk Host: James "Kaelaris" Carrol
  • Interviewer: Richard Simms
  • Analyst: Martin "Avnqr" Gøth
  • Analyst: Josh "Steel" Nissan
  • Commentator: Leigh "Deman" Smith
  • Commentator: Matt "Matrym" Oates
  • Commentator: Lauren "Pansy" Scott
  • Commentator: Steve "Toffees" Pierce
  •  

    Turneringen finder sted fra d.18-19 November hvor start tidspunktet er omkring kl. 19:00 både lørdag og søndag grundet tidsforskellen. Vi har taget en lille snak med Avnqr angående hans mulighed som analyst.

    Hvordan kom det lige i stand at du skulle være analyst til IEM, blev du bare spurgt ud af det blå?

    Jeg mødte en masse folk til gamescom. Både fra bluehole og ESL. Så jeg har holdt kontakten og blev anbefalet det af internt.

    Hvordan tror du det bliver at skulle arbejde sammen med Steel, som har et ret blandet ry, og er der planlagt "træning"?

    Jeg ser frem til at arbejde med hele holdet. Kender ikke så meget til Steel. Hele fredagen er sat af til rehearsals. Så alt spiller Max til fredag og lørdag. 

    Sætter det så en midlertidig pause for din egen mulighed for at øve og spille? Vi har jo set at i har brugt mud0w de sidste par dage på holdet.

    Ja selvfølgelig. Men ikke mere end en uges tid hvor alle er til IEM og bootcamps alligevel.

    Går du i disse dage og øver dig lidt ekstra på det engelske, nu hvor du nok kommer til at snakke foran mere end 250.000 personer?

    Jeg taler engelsk både på arbejde og når jeg spiller så jeg tror det bliver godt.

    Hvem er dine favoritter i forhold til turneringen, og hvordan ser du det øjeblikkelige styrkeforhold på scenen?

    Jeg tror vi ser både aAa, faze og NiP i top 5 Håber selvfølgelig også de hold med danskere på klarer sig godt. Jeg håber vi ser flere danske stegepander! Der er rigtig mange gode hold og sådan som metaen og rng er pt så kan alt ske. Udover det er det en bo8 over 2 dage. Mange hold bootcamper og alt kan ske.