Det ser ud til, at PUBG holder fast i deres mål om en endelig udgivelse i slutningen af 2017. I hvert fald kunne de i går annoncere, at det fra den 12. december vil være muligt at spille PUBG direkte fra ens XBOX i en Preview udgave. Ligeledes vil PUBG også forlade early acces fra slutningen af december og udkomme i en version 1.0. 

Hvad der er mere interessant, er, at de også har fortalt at det nye desert map, som vi tidligere har bragt billeder af, bliver en del af version 1.0. Det meget omtalte vaulting system bør dog ramme test serverne langt tidligere end version 1.0. Hvis det hele holder planen, kan vi være så heldige at bruge hele juleferien på at spille det nye desert map tyndt!

Artiklen fortsætter under billederne

Men kan udgivelsen af PUBG 1.0 også have andre betydninger for spillet og i særdeleshed esporten omkring titlen? Det kunne vi sagtens forestille os, for det har nemlig i lang tid været rygtet, at præmiebegrænsningerne ville blive ændret fra omkring november måned. Men idet at spillet rammer version 1.0, bør vi vel have frie hænder til at lave en lige så stor turnering, som vi overhovedet skulle have lyst til præmie mæssigt? Og skal custom games fortsat være forbeholdt de udvalgte? Når det kommer til PUBG og esport, er der fortsat en lang række af spørgsmål og lige så mange store ændringer på vej.

I første omgang tror vi, at PUBG vil holde fast i deres partner system, som både tæller Twitch partners og deres esport partners. Selvom vi her på Gaming.dk er den "eneste" danske esport partner ved PUBG, så så vi gerne, at dette område blev gjort 100% fri på nøjagtig samme måde, som det er tilfældet ved LoL og CS:GO, men tiden må vise os, om det bliver tilfældet.