Fire spilletips til FIFA 18 Ultimate Team

FIFA 18 har ikke været på markedet i lang tid, men bliver allerede spillet af utallige gamere verden over. Dette er ens betydende med, at konkurrencen i Ultimate Team er omfattende og endda uoverskuelig for nogle. Det kræver nemlig langt mere end bare end gode spillere på sit hold, hvis man stræber efter at rykke op i de divisioner, hvor de prestigiøse FIFA 18 gamere ligger og leger. Spillestilen skal sidde lige i skabet, hvorfor vi her vil give fire gode tips til, hvordan du forbedrer denne.

Benyt de hurtige udskiftninger

En af FIFA 18’s nye funktioner, der positivt adskiller dette spil fra dets forgænger, er et system, der giver muligheden for at foretage udskiftninger hurtigt og effektivt forinden, kampen er begyndt. Du slipper hermed for at skulle anmode om at sætte din online kamp på pause for derefter at lave din udskiftning gennem menuen.

Denne funktion kan man med fordel benytte sig af, da man hermed kan lægge en strategi for sine udskiftninger, der effektiviserer sit holds samlede ydeevne. Er du eksempelvis typen, der ofte opbygger dine angreb ved at spille bolden ud på kanten, kan du sørge for, at dine fløjspillere gennem hele kampen består af spiller med en tilpas mængde udholdenhed.

Undgå glidende tacklinger

Vi kender alle følelsen af tilfredshed, når en glidende tackling i høj fart bliver timet på det helt rigtige tidspunkt og medfører, at man transformerer sin modstanders angreb om til et farligt kontra. Hvis dette var tilfældet, hver gang man gik ned i en glidende tackling, så ville der ikke være en finger at sætte på den måde at spille på. Virkeligheden ser dog sjælden sådan ud.

Glidende tacklinger i FIFA efterlader meget ofte åbne huller, som din modstander kynisk vil udnytte til at udspille dig. På det højeste niveau i Ultimate Team vil man endda møde modstandere, der simpelthen prøver at lokke en glidende tackling ud af dig. Det er en fristelse, som man er nødt til at modstå. Dette vil nemlig forsikre, at dit forsvar forbliver kompakt og svært at trænge igennem. Derudover er tackle funktionen i FIFA 18 mindre kraftfuld end i 17’eren, hvorfor det mindre kan betale sig at benytte sig af. Gå ind på kroppen af din modstander, benyt skulderskub funktionen (på O knappen, hvis du spiller på PlayStation) og nup som udgangspunkt bolden fra din modstander på denne måde.

Aflever, aflever, aflever!

Hurtige afleveringer er nøglen til en farlig spillestil i FIFA. Dette udfordrer for alvor din modstander, da han/hun aktivt er nødsaget til at skifte spiller til at forsvare med, hvilket kan skabe forvirring hermed upræcise træk i deres forsvar. Vær altid en aflevering fremme oppe i hovedet og hav et øje for løbende fremad.

I FIFA 18 skal man have tungen lige i munden for at udøve denne spillestil, da man i højere grad selv skal søge de frie spillere. Lærer man dog at mestre dette, vil det hurtigt afspejles i resultaterne i kampene. Bid derfor mærke i dette.

Undervurder ikke et godt headset

Dette tip lægger sig ikke til den ideelle måde at spille på, men kan have en positiv effekt på dine kampe. Vi kender alle de irriterende FIFA-spillere, som sidder og snakker over kampen og kommenterer på alt, hvad der sker. De går en på nerverne, hvilket de udmærket godt er klare over, men sandheden er, at det i flere tilfælde kan påvirke din præstation, og det derfor falder til deres fordel. Det psyker modstanderen, når man decideret er til stede kampen via audio, hvorfor det godt kan betale sig at investere i et godt headset.

Førsteprioriteten ved et headset til FIFA er en god mikrofon og behøver ikke nødvendigvis være det klassiske gaming headset, som det eksempelvis er mest optimalt at spille CS:GO, LoL etc. med. I denne forbindelse har vi utrolig god erfaring med Plantronics simple, men rigtig skarpe produkter, som du kan se her.

Gå i krig med FIFA 18 Ultimate Team med ovenstående tips i baghovedet, da det uden tvivl vil give dig et langt bedre udgangspunkt. Som med alle andre spil kræver det naturligvis en del træning at kunne spille på et højt niveau, men foregår træningen under de optimale rammer, er du allerede godt på vej.