SoA eller også kendt som Spirit of Amiga var det første store hold i Danmark, der blev kendt indenfor esport. De blev hjulpet godt på vej af deres gode resultater, samt den udsendelse DR TV lavede omkring deres deltagelse til CPL Dallas, der var den tids major.

SoA har altid været kendte for deres Counter-Strike hold, der vandt alt hvad der rørte sig i Danmark igennem flere år og ligeldes med gode resultater i udlandet. Drengene bagved SoA har dog altid haft et ønske om at skabe hold i andre titler end udelukkende Counter-Strike, og dette er hvad de nu får mulighed for. 

SoA kommer i denne omgang til at starte ud med et hold i verdens nok nyeste esports titel PLAYERUKNOWN'S BATTLEGROUNDS, også kendt som PUBG. Her får de et hold bestående af 5 spillere, hvoraf 2 af dem tidligere har været en del af det gamle SoA, og man ser blandt andet også CrashJack i videoen "Made in Denmark - Dræb for dollars".
Det nye SoA PUBG hold består af følgende spillere:

  • SoA | CrashJack
  • SoA | Midnightorder
  • SoA | vamosalaplaya
  • SoA | itskimgg
  • SoA | johnkochdk

Udover det nye PUBG hold så har SoA også tilknyttet Gylladinho og Dez på FIFA fronten.

Vi har lavet et interview med stifteren af SoA Jack "CrashJack" Nielsen.

Hvad har du lavet siden SoA tiden?

Jeg har spillet et hav af forskellige spil siden SoA dagene. Blandt andet Diablo3, Battlefield ,Call of duty mw2 ,The Divison og Kotk.

Hvordan kan det være, at det lige præcis blev PUBG, der fangede dig?

Jeg blev træt af at hunte hovedlyst efter kills i Kotk, og manglede det lidt mere taktikske element. Derudover er jeg også fan af, at spillet er mere random, og at alt ikke bare handler om rå aim.

Hvad er jeres ambition omkring PUBG?

Som sagt så mener jeg, at spillet er meget random, så der skal ikke så meget til, at tingene går den forkerte vej, men ligeledes kan man selvfølgelig også være heldige, at have lagt den rigtige taktik, og så er der gode muligheder for holdet. I starten handler det om, at vise at man er her, og prøve at gøre det så godt man kan, så folk ser en.

Havde du nogle betænkeligheder omkring det at lave et hold under SoA navnet, da det jo med det samme skaber en masse opmærksomhed?

Jeg tror, at tiden er rigtig, til at prøve at se om vi kan gøre SoA stort igen og med tiden måske få et CS hold igen.
Idéen med SoA var at have et hold i alle de store spil, men det nåede vi aldrig til, da vi aldrig fik en sponser, der var stor nok. Jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre, men som sagt så synes jeg, at tiden er rigtig til det.

Hvordan kommer vi til at følge med i SoA fremover? Får i en hjemmeside, Facebook osv. ?

På nuværende tidspunkt er vi mest aktiv på vores discord community, (som kan findes her: https://discord.gg/YHAVDXn) da det minder meget om en det gode gamle IRC chat.
Hjemmeside og sociale medier som Facebook og Twitter er pt. under opbygning, så folk vil kunne komme til at følge os der også.

Steam communinty group og live streams er også noget, vi vil benytte. Men ikke her i opstarts perioden, da vi har nok bolde i luften, som det ser ud nu.

Se dokumentaren lavet af DR omkring SoAs deltagelse i CPL