Vi har fundet vinderne af HK LAN 2017! Det blev den mest intense finale, vi nogensinde har været vidne til i forbindelse med PUBG! Det hele blev afgjort i den absolut sidste fight i det 10. spil :O

Vinderne blev mud0w og hans bror PONYRIDEREn, hvor sidstnævnte til dagligt spiller sammen med Avnqr. Det så ellers rigtig surt ud for vinderholdet, da vi tog hul på finalekampene kl. 19:00. De var placeret som nr. 4 i turneringen, og havde efterhånden 100+ point op til de forreste hold, der blev ledt an af MrJacob og BenAtic, som havde leveret en stærk performance igennem alle games.

Da det næstsidste game ramte, var det dog et nyt hold, der kravlede op som nr. 1, da ItsKimGG og Kockus tog første pladsen, og dermed havde et forspring på hele 90 point til mud0w og PONYRIDEREn. Således stod det klart allerede fra starten af game 10, at de øverste hold skulle droppe ud tidligt, og mud0w og PONYRIDEREn skulle samtidig vinde spillet, og dermed indkassere en masse point for overhovedet at have en realistisk chance. Det hele gik dog deres vej i et game hvor de tog chancerne og jagtede kills.

Vi har stillet et par spørgsmål til mud0w og PONYRIDEREn angående finalen:

Til at starte med kan du så ikke præsenterer dig selv mud0w?

Mit navn er Mohamad Bdair, og jeg er 25 år gammel. Det er planen, at jeg skal starte som ambulanceredder fra Januar 2018, så indtil da har jeg lidt ekstra fri. Jeg har spillet PUBG i ca. 2 måneder, og har tidligere spillet andre FPS spil, hvor jeg også har været en del af den danske scene indenfor CS.

Hvordan har HK LAN været?

mud0w

Det har været et rigtig fint LAN, men også en lang dag med 10 games fordelt over 13 timer lørdag :) Det har især været fedt at mødes med de andre danske PUBG spillere, som vi kun tidligere har spillet imod eller snakket med online. Der er en rigtig god stemning i blandt de forskellige spillere og hold, hvilket er utrolig fedt.

PONYRIDEREn 

Selvom dagen har været rigtig lang, har det været fint at vi havde tiden til at spille flere games end til eksempelvis Gamescom, hvor tidplanen var meget presset, og det hele blev afgjort henover få spil. Spillestilen til turneringer som Gamescom er dog helt anderledes, og man skal vende sig til en helt anden spillestil, hvor der bliver lavet mange flere "tossede" moves. 

Hvordan gik i ind til de sidste 4 "finale" games?

PONYRIDEREn 

Vi havde tabt rigtig mange point på det tidspunkt, så der blev spillet meget mere frit, da vi egentlig troede at vores chance var ovre. Men det var vel egentlig det, der gjorde at vi i sidste ende lykkedes med at indhente de andre. Der var mange, der spillede passivt, og måske ikke helt turde gå efter nogle af de gode områder, således droppede vi også helt konsekvent bare military, og fightede os igennem de andre.

Hvornår gik det op for jer at i kunne vinde?

mud0w

Da der er 20 tilbage i det absolut sidste game, hvor vi var nede omkring stranden på military. Her havde vi en god position, og havde allerede sikret os mange kills på det tidspunkt. Vi holdt desuden hele tiden øje med hvornår de andre favoritter, der var foran os, døde. Det var selvfølgelig et boost at se nr. 1 døde, så nr. 2, og pludselig også nr. 3. Vores erfaring gjorde dog også, at vi holdt hovedet koldt til det absolut sidste, for vi skulle bruge hvert eneste point vi kunne få, så nerverne måtte ikke spille ind.

mud0w hvad er dine planer for fremtiden i PUBG?

Jeg har p.t. samlet et duo hold bestående af mig og Nursein2K17, hvor vi har fået invite til Curse, og vil forsøge at ranke op i de forskellige ligaer. Jeg håber på sigt, at kunne ramme samme niveau som min bror, og få muligheden for at deltage i de samme ting som ham. 

Har i noget i ønsker at sige til sidst?

Tak for støtten til alle dem der troede på os, og følger os på stream til dagligt. Tak til HK LAN for at arrangere et PUBG event sammen med eOddset og Gaming.dk! Følg os på Twitter Twitter.com/PONYRIDEREn og Twitter.com/mud0w