iPhone 8, iPhone 8 plus og iPhone X introducerer ny gaming-teknologi

Tirsdag d. 12. september var alle mobilbranchens opmærksomhed rettet mod firmaet med det berømte æble. Apple lancerede nemlig nye iPhones, og dét trækker sig opmærksomhed. De nye iPhones gav også lidt nyt til gamer-verdenen.

Augmented Reality (AR) i iPhone 8, iPhone 8 plus og iPhone X

AR er ikke en nyhed som sådan. Vi så det senest med den massive Pokemon Go bølge, der hærgerede landet for et år siden. Ideen er, at du kombinerer den virkelige og den virtuelle verden, og at dine animerede figurer (som f.eks. Pokemons) kan ses i den virkelige verden, på din telefons display. Pokemon Go var så fuldstændig sindssygt populært, at det var svært at komme udenom – og med AR teknologien, er det utvivlsomt også grundstenen for fremtidens gaming.

Ny GPU i iPhone X, iPhone 8 og iPhone 8 plus

Udover et nyt design, er de mest iøjnefaldende features faktisk de nye iPhones hardware, nemlig hhv. deres CPU og deres GPU. Og især den nye GPU i iPhone 8, iPhone 8 plus og iPhone X er Apple stolte af. Det er den kraftigste GPU i en smartphone nogensinde, og vil med AR teknologien sætte nye standarder for social gaming, hvor vi i højere grad skal vende os til, at mødes på legepladsen og spille sammen, fordi de fysiske omgivelser kan ændre spiloplevelsen. Præcis hvilke spil der kommer, vil tiden vise, men vi glæder os.

AR kan bruges til andet end gaming

AR teknologien er genial til spil, men den kan bruges til andet og mere end ”bare det”. Blandt andet kan man forestille sig, at sidde på en restaurant med en tom tallerken foran sig, og få præsenteret div. retter på tallerkenen, direkte via AR. Man kan også bruge det til at scanne himlen og lære mere om stjernernes placering. Man kan bruge det til et hav af forskellige ting, og i takt med at teknologien forfines og udvikles, vil vi se mange nye skud på den stamme.