PUBG har ramt competitive eSport på ingen tid. Både på et internationalt og nationalt niveau. Gamescom var især den helt store isbryder. Spørgsmålet er om PUBG, i sin nuværende tilstand, er klar til et competitive niveau og om vi kan gøre nogle forhåbninger til, hvorvidt PUBG rammer et mere acceptabelt niveau. I denne artikel vil jeg prøve at adressere to store problemer der trækker dette niveau ned. Disse to problemer skaber taktikker der giver spillere mulighed for at sikre en god placering i de enkelte runder, uden at deltage i den egentlige kamp om kylling.  

Dødens 'hygge' cirkel

Screenshot af Scooms inventar tidligt i runde 3

Vi har set dette før og uden revideringer vil vi se dette igen. Spillere vælger aktivt en spillestil hvor de opholder sig udenfor cirklen for at undgå andre spillere. Især til Gamescom var der flere spillere der scorede sig ind på én god placering ved at fravælge cirklen. I squad turneringen valgte Liquid Scoom at bruge denne taktik både i runde 2 og i runde 3. Screenshot af Scooms inventarliste fra 3. runde viser tydeligt hvordan holdet har 'stacked' ham op med diverse meds. Denne taktik gav liquid en 'overall' 4 plads, hvor de i 2. runde fik en 3. plads og i 3. runde en 4. plads. Desuden har vi 'Evermore' der på Gamescom's 1. dag vinder den gyldne pande i solo, ved bl.a. at score en 9 plads i 3. og sidste runde, hvor han sad udenfor cirklen. I dette tilfælde er det dog diskuterbart hvorvidt Evermore tager en aktiv handling, når han går i land et sted, hvor han ikke kan komme op af klippen og ind i cirklen (se videoen og bedøm selv). Sidste eksempel er fra gårsdagens finale i 'Curse trials', hvor 'RaptorDaRaptor' vælger at sidde udenfor cirklen i 18 minutter, efter 'AndyPyro' sidder fast og derved giver dem en 7. plads på den samlet placering

Problematikken med denne taktik er, at man fravælger at kæmpe mod andre og derved ejer de ikke mulighed for at nedkæmpe en. Det 'competitive' niveau falder helt klart ved at Bluehole tillader denne taktik og de er godt klar over problematikken ved det. PUBG's eSports Program Manager, Amir Khair, meddelte i nat på Twitter, at ændringer på den blå cirkel er undervejs, og vil blive implementeret, når revideringen er klar. Forhåbentligt vil denne ændring få alle spillere til at presse sig sammen, som den oprindeligt har til hensigt at gøre. 

Det skudsikre vand

Er man bange for at blive skudt, er vandet det mest sikre sted at opholde sig. Som det er lige nu, kan skud ikke penetrerer vand og derved giver spillere en unfair fordel i kampen om en god placering. Dette så vi også til Gamescom, hvor over halvdelen af spillerne forblev i vandet efter, at de havde krydset over fra militærbasen. Heldigvis har Amir Khair også kommenteret på dette og vand vil blive penetrerbart i den næste ballistiske våben opdatering (ETA ukendt), som også vil indholde andre ukendte ændringer. 


Konklusion

Var PUBG klar til 'competitive' eSport? - (Her er der selvfølgelig tale om hvorvidt spillet på stående fod følger idealerne for et competitive eSport spil). - Nej, spillet indeholder fejl og mangler, der trækker det competitive niveau ned. Når man ejer muligheden for at trække sig ud af kampene og sidde udenfor cirklen gennem hele spillet eksisterer der ikke perfekt konkurrence. Når det så er sagt, har dette tilsyneladende ikke stoppet spillet for at blive hevet ind i eSport verdenen. Den kraftige competitive efterspørgsel eksisterer og udbudet af turneringer er kun stigende. I og med, at Bluehole arbejder på sagen, er jeg overbevist om, at PUBG nok skal nå et niveau hvor alle kan acceptere spillet til competitive eSport.