Man er så småt begyndt at kunne mærke spændingen - Worlds 2017 er lige om hjørnet og vi har nu fundet det allersidste hold, som skal deltage. Kampen stod imellem Cloud9 og danske Nikolaj "Jensen" Jensen og Counter Logic Gaming. 

Dette var C9's første kamp i dette års Regional Qualifiers, hvorimod at Zaqueri "Aphromoo" Black og CLG har været i kamp en enkelt gang, hvor de, uden de store problemer, besejrede FlyQuest med 3-1. Specielt Choi "HuHi" Jae-hyun var stærkt spillende i deres sejr over FLY, så der var lagt i kakkelovnen til en hektisk midlane, da Jensen også har haft et stærkt split.

Midlanen var specielt i fokus for de to mandskaber, der bølgede frem og tilbage i flere omgange, hvor det aldrig rigtigt for nogen af mandskaberne lykkedes at tage en sikker føring. Denne BO5 var især præget af impakten fra neutural objectives såsom Baron og Elder Dragons, hvilket i sidste ende viste sig at være C9, som havde bedst styr på dem, da danske Jensen kunne hjælpe sit hold til en 3-1 sejr.

Det var tydeligt fra starten af, at niveauet mellem de to mandskaber var aldeles tæt. Game 1 var meget frem og tilbage, hvor der ikke rigtigt var nogen af mandskaberne der kunne skabe et stort nok momentum samt gold lead. Opgøret åbnede sig dog op, da C9 formåede at tage en Baron, hvilket hjalp til at kontrollere resten af Game 1 og tage en 1-0 føring. Den danske midlaner Jensen var en af de helt store stjerner for holdet, da han på sin Syndra havde en 7-0-5 score og en kill participation på 100%.

Den tætte affære mellem de to mandskaber fortsatte i Game 2, hvor der igen var kamp om at opnå samt vedligeholde momentum i kampen. CLG startede med at opnå momentum ved at tage en Baron, der specielt muliggjorde at Darshan "Darshan" Upadhyaha's splitpush på hans Jax. CLG fik skabt sig en større føring - en føring der dog blev gradvist mindre, da C9 formåede at næste Baron i opgøret og opretholde deres kontrol omkring Dragons. Selvom Darshan's Jax og hans splitpush var en stor trussel for C9, så kunne CLG ikke stoppe de forhenværende mestre for at fordelagtige teamfights og dermed tage en 2-0 føring i den afgørende BO5.

C9 havde chancen for at udnytte deres 2-0 føring og lukke den afgørende kamp og dermed sikre sig en billet til Worlds - men Zachary "Sneaky" Scuderi og hans holdkammerater formåede det ikke. Game 3 var igen (...igen) præget af et tæt styrkeforhold mellem C9 og CLG, men denne gang var det CLG, der kom øverst og sikrede sig en reducering i opgøret. Igen havde Baron en vigtig rolle at spille i, hvordan momentum skulle opnås og opretholdes i kampen. Specielt Sneaky gjorde, hvad han kunne for at stoppe CLG, med en fremragende præstation på Tristana.

Den taktiske affære imellem de to mandskaber fortsatte i Game 4, hvor det igen var en affære, som bølgede frem og tilbage, hvor ingen af mandskaberne formåede at opbygge en større føring. Det var først da C9 fik taget Baron samt vandt den efterfølgende teamfight, at holdet fik opbygget en solid føring på fem tusind guld. Kontrollen skulle dog hurtigt vise sig at forsvinde for C9, da aphromoo og CLG fik taget en baron uden de store indvendinger og kunne dermed mindske C9's føring. På trods af flere bump på vejen, så kunne C9 til slut ende serien med en 3-1 sejr over CLG - og har dermed sikret sig den sidste plads til Worlds 2017.