Det er allerede blevet bekræftet, at Misfits og G2 Esports med danske Jesper "Zven" Svenningsen kommer til at have æren af at repræsentere EU LCS til dette års Worlds, som starter d. 23. september.

Men EU LCS mangler et tredje hold, hvilket skal findes blandt Splyce, H2K Gaming, Unicorns of Love og Fnatic. Disse fire mandskaber skal fra i morgen af, i kamp om den sidste plads til Worlds fra EU LCS. Ultimativt så kæmper holdene om en plads i Play-In-Stage, hvilket er et nyt koncept, der er implementeret til dette års Worlds.

Herunder kan du se, hvordan den nye Play-In-Stage kommer til at foregå:

Foto: lolesports

Men i første omgang skal deltageren findes blandt: Splyce, H2K, UOL og Fnatic. Kampen om den sidste plads starter i morgen kl. 17:00, når Splyce tørner sammen med H2K på Summoner's Rift. Vinderen af denne BO5 går så videre til næste runde, hvor UOL venter om lørdagen. Til sidst skal vinderen af denne kamp så imod danske Rasmus "Caps" Winther og Fnatic, da de havde de bedste placering efter play-offs.

Hold 1 Hold 2   Kampstart 
H2K Splyce Fredag kl. 17:00
Hold 1 Hold 2   Kampstart 
UOL TBD Lørdag kl. 17:00
 Hold 1  Hold 2   Kampstart 
Fnatic TBD Søndag  kl. 17:00

På trods af Splyce's noget ringe udgangspunkt til dette års Regional Qualifiers (eller også kaldet Gauntlet), så er holdet med de mange danskere anset som en af favoritterne til at løbe med den sidste billet til Worlds. Denne optimisme kommer primært fra Splyce's kvartfinale præstationer imod G2 (som senere gik hen og vandt Summer Split). 

Chres "Sencux" Laursen og resten af Splyce-mandskabet viste imponerende højt niveau og G2's træner har også efterfølgende været ude at sige, at han synes at Splyce er bedre end H2K og G2's finalemodstander: Misfits. Men det kommer til at kræve lidt af en mirakel præstation, hvis holdet skal gå hele vejen.

Fnatic er også et godt bud på en potentiel Worlds-deltager, specielt når man ser på, hvor dominerende de har været igennem det hele regulære split, men manglede det sidste i play-offs. Derudover så har Fnatic ikke tabt en eneste BO5 imod nogle af de andre deltagere i Regional Qualifiers. Fnatic skal se mod danske Mads "Broxah" Brock-Pedersen og den svenske superstjerne Martin "Rekkles" Larsson, når de skal lede efter spillere, som kan have en afgørende rolle for deres chancer.

Husk at følge med når Regional Qualifiers, som førnævnt, starter i morgen kl. 17:00. Du kan se morgendagens kamp, samt de resterende kampe på nedenstående stream.