Så er der endnu engang PUBG på skemaet. I sidste uge fik vi sendt de første 10 hold videre til finalen, og nu tages der hul på runde 2 af DPL.
Vinderne af runde 1 blev Buuuh og Mantzyyy, der leverede tre stærke games og scorede 639 point, og det lykkedes dem dermed at slå favoritterne fra Copenhagen Flames PONYRIDEREn og Avnqr med blot 41 point.
Kl. 19:00 i dag finder vi ud af hvilke 10 andre hold, der skal joine finalen i DPL sæson 1. 

I runde 2 af DPL bliver det muligt at følge resultatet og stillingen på tæt hold. Vi vil nemlig opdatere resultater og point indenfor de første 5 minutter efter et afsluttet game. Derudover begynder vi også på at gemme og fremvise antallet af kills, de enkelte hold har fået.
Følg stillingen her.

DPL Runde 2 castes af ingen dårligere end selveste JERN og Jafetsim, og vi får derfor JERNs casting rutine mixet op med ekspertviden fra Jafetsim. Der bliver mindre "skæg", nu hvor Kregme er tilbage i Sverige, men tilgengæld får vi nogle knivskarpe statistikker og analyser på de deltagende hold.

Du kan se DPL runde 2 herunder!

DPL sæson 1 spilles som en duo turnering, og den indeholder de absolut bedste duo hold, vi har her i landet. Dette inkluderer blandt andet #2 fra Gamescom Avnqr og PONYRIDEREn, men også de absolut bedste spillere fra den danske PUBG Rangliste. De deltagende hold skal igennem tre kampe, hvorfra man henter point for ens placering, samt antallet af kills man har fået. De 10 hold der har fået flest point samlet over de tre kampe, går videre til finalen i DPL sæson 1, der finder sted d. 25/9.

Program for DPL Runde 2:

  • Kl. 19:00 | Game 1 starter
  • Kl. 19:45 | Game 2 starter
  • Kl. 20:30 | Game 3 starter
  • Kl. 21:10 | Resultater og tillykke til de 10 hold som kvalificerer sig til finalen

DPL runde 3 finder sted d. 13/9 kl. 19:00, og her har vi igen JERN og Jafetsim klar som casters.