I den sidste uges tid har fire hold kæmpet om enten overlevelse eller kvalifikation til 2018 EU LCS Spring Split. Kampen stod imellem Mysterious Monkeys, Schalke 04, Ninjas in Pyjamas og Giants Gaming - i sidste ende var det kun de to Challenger-hold, som stod tilbage og NiP og MM fra EU LCS måtte se sig slået ud af det fine selskab.

Giants havde haft et noget skuffende 2017 Spring Split og måtte derfor se sig selv tilbringe et split nede i Challenger Series, men holdet med jungleren Berk "Gilius" Demir i spidsen kan nu se frem til at spille mod toppen igen.

Vejen tilbage for Giants var meget lige til - holdet skulle i første runde imod NiP, som sikkert blev besejret 3-1. I efterfølgende kamp tog Giants imod S04, hvilket var en tæt affære, hvor ingen af de to hold formåede at tage en føring større end et enkelt game - specielt toplaneren Lennart "Smittyj" Warkus fra SO4 gjorde det svært for Giants. Dog formåede den spanske organisation at trække sig sejrsrigt ud af opgøret 3-2, efter en stærk teamfight i femte game, som resulterede i to inhibtors til Giants.

En af de helt store stjerner for Giants i dette års EU LCS Promotion har været den noget ukendte ADC; Amadeu "Minitroupax" Carvalho fra Portugal, som i løbet af de ni games som Giants spillede, sluttede med en KDA på 6.4, med bl.a. 35 kills og kun ni deaths.

SO4 havde derimod en lidt længere vej til det fine selskab, da de som førnævnt måtte se sig besejret af Giants i anden runde. S04 startede ud imod MM, der har flere prominente navne på holdkortet som bl.a. tidligere TSM-jungler Maurice "Amazing" Stückenschneider og Mateusz "Kikis" Szkudlarek. 

MM blev besejret med 3-2 i et par nervepirrende games og holdet med de store stjerner måtte se sig selv i Loser's Bracket, hvorimod S04 rykkede videre til Winner's Bracket, hvor Giants ventede - den kamp endte som førnævnt 3-2 i Giants' favør. 

S04 og svenske Jonas "Memento" Elmarghichi havde derfor en sidste og afgørende chance for at komme tilbage i EU LCS - og kun NiP stod i vejen for dem. Den afgørende kamp startede ud med et tæt Game 1, hvor begge hold kæmpede hårdt for at opnå kontrol og momentum, der gik frem og tilbage mellem de to mandskaber hele tiden. NiP fik en tidlig Baron og det begyndte at se sort ud for S04, men holdet formåede at NiP's Baron og tage sejren til sidst.

Derefter begyndte at blive tydeligt at NiP var presset - hele denne BO5 var præget af mange fejl fra NiP, der gav S04 muligheden for at udnytte disse og tage den sidste plads i EU LCS med en sikker 3-0 sejr i det afgørende opgør.

Tyske Elias "Upset" Lipp viste stor kvalitet i de afgørende kampe og ADC'en blev fortjent kåret til kampens spiller med en KDA på 9.3 og tre flotte præstationer på Tristana, Twitch og Xayah.