Riot Games har annonceret, at store ændringer vil finde sted før starten af League of Legends Championship Series i 2014. Kort sagt har Riot Games valgt at ændre dagene for Europas og Nordamerikas LCS, der nu har byttet spilledage.

Denne ændring kommer som følge af, at Riot Games erkender den stigende interesse fra internationale fans, og derfor gerne vil give regionerne bedre muligheder for at se den anden udgave af LCS.

Dette betyder, at Europas kampe nu bliver spillet på torsdage og fredage, mens Nordamerikas kampe nu finder sted lørdag og søndag.

Tidspunkterne er også ændret, hvilket betyder, at kampene i Europa nu har sin start klokken 17:00 dansk tid begge dage, mens kampene i Nordamerika starter klokken 21:00 dansk tid.

Der annonceres yderligere, at Super Weeks stadig vil være at finde først og sidst på sæsonen, der nu strækker sig over 11 uger. Super Weeks i Europa har kampdage tirsdag, onsdag og torsdag, mens Nordamerika spiller deres fredag, lørdag og søndag.

Oveni alt denne information får Riot Games nævnt, at de stadig vil forsøge at have en af LCS ugerne spillet ved en begivenhed væk fra det normale spillested. Ved et "Road Show", som de kalder det.

Alt dette gøres for at imødekomme seernes ønsker i de to regioner. Nu skulle det være lettere for de europæiske seere at følge med i Nordamerikas kampe, mens det øger synligheden for Europas LCS for de nordamerikanske seere.