Så er det atter blevet tid til at spendere dine hårdt optjente credits på skins, sprays og voicelines til din main, samt bringe dine bedste Rocket League skills frem i en omgang hektisk Lúcioball. Det vil sige, hvis du da ellers kan komme ind i selve spillet!

For udover den sædvanlige kø til at komme ind på en af spillets hårdt prøvede servere, så har dette års Overwatch Summer Games event allerede set et virvar af bugs og disconnects i det nye competitive Lúcioball, rebranded som Copa Lúcioball. Det er sommerens satsning at det ellers meget udskældte Lúcioball fra sidste år nu med et nyt stadion i Sydney, 3 achievements og en gulerod i form at Competitive Points skulle trække spillere til. Men der var ikke gået lang tid før det i går aftes blev klart at de meget eftertragtede Competitive Points ikke blev givet efter placement matches og at flere og flere spillere oplevede at de sad i endeløse køer der ikke kunne stoppes, end ikke hvis de lukkede og genstartede klienten. Derudover skal det nævnes at flere oplevede at når de endelig fik et spil, pludselig kunne finde sig selv i en unfair 1 vs. 6, samt bolde der glitcher og forsvinder helt fra banen. Ovre i det almindelig Competitive Play kunne det mærkes at noget var galt, da spillet kunne finde på at ungroupe teams mid-game, dog uden at disconnecte og nogen med tab af ranking til følge.

Derfor har der natten igennem været stort aktivitet i kulisserne hos Blizzard, der nu på Twitter siger at de fleste fejl skulle være blevet fikset.

Om det så gør at der ikke bliver fundet flere bugs i de kommende dage vil være usandsynligt, så i mellemtiden kan der farmes Loot Boxes i de andre game modes. For ud over de nye skins, emotes, victory poses, voice lines og sprays, er det nu også muligt at købe sidste års event loot til en mere favorable pris end ved de forgangne events.

Hvis man så også medregner de nye ændringer til Loot Boxes, hvor chancen for duplicates er drastisk reduceret, så burde det være muligt for de fleste spillere at få lige præcis dét skin eller dén victory pose som de ønsker sig, uden at skulle til at bruge kroner og ører på det. Men du skal skynde dig, for Overwatch Summer Games 2017 slutter 28. august.