Der var ikke mange, som havde forventninger til Andrei "Xerxe" Dragomir, da han første gang blev annonceret af Unicorns of Love. Den rumænske jungler har dog med tiden fået ændret fansenes indtryk af ham, og han er nu anset som en af de bedste junglers i EU LCS.

På trods af hans tydelige forbedring over hans karriere hos UoL, så er Xerxe stadig udsat for tvivl blandt fans, som mener at han ikke er en earlygame jungler, hvilket gør at han aldrig vil være blandt de bedste.

Jungleren fra UoL har i et interview med Slingshot Esports haft en snak om netop hans championpool i junglen, samt de forskellige muligheder man har som jungler. Dette skete efter, at UoL i weekenden netop havde besejret Misfits i den sjette uge af EU LCS.

En af de mest slående ting ved denne series er, at du tilføjede to nye champions til din junglepool: Kindred og Elise. Kan du fortælle en smule om begge picks?

Kindred har fået mange buffs i træk og jeg synes faktisk at championen er fin nok, men jeg havde desværre ikke mulighed for at vise det i denne series. Men jeg synes stadig at championen har potentiale imod svagere junglers som Gragas for eksempel. Og Elise, folk har sagt at jeg ikke er en earlygame jungler, samt at jeg har en dårlig championpool i junglen, og det motiverer mig virkelig til at yde mere [...]

Hvorfor har du ikke spillet det (Læs: Elise) for Unicorns of Love endnu?

Jeg kunne have spillet det hele tiden, men holdet havde ikke brug for det. De ville ikke have Elise, så jeg er villig til at spille hvad holdet har brug for - og jeg synes ikke at det passede med vores teamplay eller teamstyle. Måske passer det stadig ikke ind, men jeg kan stadig prøve det og se, hvordan det fungerer.

Mange gange når man spiller Elise, så har det en effekt på toplanen (f.eks. hvis toplane har et dårlig matchup, er det en fin måde at kompensere for det), men i Game 3 havde du stadig problemer med at have indflydelse på lanes. Kunne du fortælle lidt om udfordringerne ved dette?

Jeg synes at det var godt de første 4-5 minutter. Jeg kunne fange Gragas - han var helt zoned - og de var nødsaget til at dele XP med Kennen, så Csacsi (Læs: Kiss "Vizicsaci" Tamás) kunne få solo XP hele tiden. [...] Efter det så ville jeg sædvanligvis gå mid og sætte wards, samt cover toplanen, men Gragas opgav junglecamps for at beskytte toplanen med wards, så jeg havde muligheden for at komme foran. [...] Det var ret svært, da vi havde Vladimir. Det er et virkelig svagt earlygame, så jeg kunne ikke rigtigt invade, da jeg var bange for Syndra. De havde Gragas og Syndra stun på lang afstand, så jeg kunne let blive one-shotted.

Ofte i UoL's kampe, så vil I have pressure i botlanen, som så går videre til midlanen. Det virkede som om, at Misfits også gjorde det meget i denne series. Var det noget der rystede jer overhovedet?

Jeg tror at pressure i botlanen er noget som vi har lært af holdene fra NA, fordi de pusher bare bot og resetter jungleren og supporten sammen. De ville bare gå sammen, hvis de var i river. Hvis jeg er alene kan jeg ikke vinde 1v2, eller Hyli (Læs: Zdravets "Hylissang" Galabov) kan heller ikke vinde 1v2. Så vi er nødt til at være forberedte på dette, og det er noget som holdene fra NA gør virkelig godt og vi er stadig i gang med at lære det.

Gragas havde høj prioritet i denne series. Misfits valgte ham i Game 1 og så prioriterede de ham også i Game 3. Hvordan synes du at Gragas er i metaen lige nu?

Jeg synes at Gragas er virkelig safe. Fordi du kan farme sikkert early og han har ikke rigtigt nogle negative sider. Du har et godt earlygame og jo mere du scaler, desto bedre bliver du, fordi du har så meget CC. Du har din passive til sustain. Jeg synes det klarer sig fint ind i de fleste meta-junglers, så det kan blive blind-picked ind i nærmest alting.