Danmarks største VUC har i forvejen mange muligheder for uddannelse, men nu skal der et ny fag på skemaet. HF & VUC FYN Odense City Campus satser nemlig på e-sport.

Alle kan være med

Uanset hvor man ligger i niveau både fagligt og spilmæssigt er der plads til alle. VUC Fyn tilbyder nemlig esports-linjen både på AVU (10. klasses niveau) og HF. Det betyder også, at man efter uddannelsen har opnået adgangsgivende kriterier, hvis man skulle have lyst til at læse videre.

Vi glæder os helt vildt til at komme i gang, udtaler afdelingslederen for avu, Marianne Knudsen. Og hun fortsætter:

-Hvis du har brug for, at forbedre dit faglige niveau med henblik på videre uddannelse, er der hos os en unik mulighed for at kombinere interessen for computerspil med skole.

Selvom vi taler om esport, betyder det ikke, at man skal have et bestemt niveau for at deltage. Alle med interesse for computerspil kan være med. Det er selvfølgelig en forudsætning, at man også er klar på at gå ind i den rent faglige del, hvor der også vil være elementer og fagområder uden relation til e-sport. Men jeg har en forventning om, at sammenholdet og e-sporten vil være med til at motivere til arbejdet med fagene.

Gamification -undervisning på en ny måde

esport er et gennemgående tema og underviserne henter inspiration derfra både i form af emner og arbejdsformer.

Som et helt nyt koncept på VUC Fyn bliver gamification introduceret i undervisningen. Dette nye koncept skal hjælpe med at gøre undervisningen interessant, samtidig med at den øger motivationen og engagementet hos den enkelte kursist. Gamification er ikke, at alt skal være et spil, men bruger i stedet nogle af de elementer man kender fra spil. Det bliver omsat til en læringsform, der appellerer til en mere produktiv tilgang, alt imens man kan følge sin udvikling igennem kontinuerlig feedback. Det giver kursisten en unik mulighed for at følge sin egen status igennem værktøjer og data, der bliver præsenteret på en let og forståelig måde.

Derudover har VUC Fyn indgået et samarbejde med Dansk eSportsuddannelse (DEU), som specialiserer sig i esports undervisning og tilbyder faglig dybde og kvalitet på danske uddannelsesinstitutioner.

Selve esports-træningen foregår i Marienlystcentrets faciliteter, hvor der stilles kvalificerede undervisere til rådighed, som også hjælper med den enkeltes individuelle forløb.

Læs mere på www.HFeSport.dk

HF & VUC FYN er et uddannelsescenter for voksne og unge. Der er ansat ca. 600 medarbejdere, og har ca. 4.100 årskursister. De tilbyder vi unge og voksne almene, kompetencegivende og studieforberedende fag fra laveste til højeste gymnasiale niveau. Ingen anden uddannelsesinstitution har så mange valgmuligheder som VUC, når det gælder om at stykke uddannelse sammen efter helt personlige behov for faglig supplering.