Der er 665.000 kroner på højkant ved DreamHack Sommer, som foregår fra den 17. til 19. juni. Normalt er der efterhånden ikke mange tophold med ved de almindelige DreamHack turneringer, men der er et rigtigt stærkt felt repræsenteret i Jönköping. Syv af de otte hold er rangeret blandt de 20 bedste, og SK Gaming har nu indtaget  #1 pladsen på verdensranglisten.

De otte hold er fordelt ud på to grupper, som man kan se herunder.

Gruppe A
Gruppe B
SK Gaming
mousesports
Immortals
Singularity
Gambit Esports
Fnatic
Cloud9
Counter Logic Gaming

Vi har taget en snak med Peter "Inzta" Kragelund fra Singularity og hørt lidt om holdets forberedelse op til turneringen, og hvordan det er at møde SK Gaming i deres første kamp:

I har fået en meget hård gruppe, og starter ud mod SK Gaming. Hvordan har I forberedt jer på åbningskampen mod den nuværende #1?

Forberedelsen mod SK har mest været mentalt. Vi sidder pt. 3 mand som er midt i en eksamens periode, og forberedelserne har derfor været minimale til DH:S. Vi skal have fokus på vores eget spil, men selvfølgelig også have en nogenlunde idé om, hvordan vores modstandere spiller. Vi er underdogs i alle kampe, ligesom til Copenhagen Games, så vi har intet at miste :)

Er refrezh faldet til på holdet, og føler du at I er en stærk enhed?

refrezh er faldet fint til på holdet, ville dog ønske at vi havde en måned mere til at spille ham ind på holdet inden vi skulle afsted. Når det så er sagt regner vi med at holde et bootcamp efter DH:S, hvor vi kan få styr på præcist hvordan refrezh skal bruges på holdet. Dette kan sagtens medføre ændringer i vores nuværende spillestil, men hvis det er det som skal til for at få det hele til at spille, så er det dét som man gør.

Nuke er jeres bedste map, men det er også perma bannet for SK, så hvilket map vil du helst spille mod brasilianerne?

Jeg ved ikke hvilket map jeg helst ville spille mod SK. Det er svært at sige. Mirage har helt sikkert været et af vores stærke maps både inden og til Copenhagen Games. Når det så er sagt er SK virkelig stærke på det map.

Har I lidt nerver på for selvom I vandt CPHG, så er modstanderne i Jönköping et niveau eller to over, eller går I ind med mentaliteten ’Vi er underdogs, og har intet at tabe’?

Der vil altid være nerver på når man skal spille på den store scene, men vi går helt sikkert ind som underdogs, og dette fjerner et stort pres fra vores skuldre. Vi har intet at tabe. Vi skal bare nyde oplevelsen så længe det varer.

Singularity har en hård opgave foran sig, men turneringen bliver også et godt baromenter for at se, hvilke hold der kan være potentielle kandidater til ESL One Cologne og PGL Majoren i næste måned. 


SK Gaming er den klare favorit, men viste store svagheder ved EPL finalen, og både Fnatic og Immortals arbejder på at finde deres nye identitet. Counter Logic Gaming og mousesports er måske ikke regnet som elitehold, men de har talenterne til at lave ballade.
Gambit har spillet to officielle online kampe siden deres sejr ved DreamHack Austin den første maj, og online tabte 16:5 mod North Academy.
I Cloud9 har Jake "Stewie2k" Yip igen overtaget rollen som ingame leader, og selvom den unge spiller har klaret det fornuftigt ved at calle omkring sit eget spil, så mangler holdet dybde og mere at falde tilbage på. Rammer Cloud9 deres skud så kan de være med i toppen, men gør de ikke det, så er de i store problemer.

Det bliver rigtigt spændende at se, hvilken form holdene har. Du kan herunder se, hvornår kampene spilles den første dag, hvor alle kampene er BOs

Hold Hold Klokken
SK Gaming Singularity 13:00
Gambit Esports Counter Logic Gaming 14:30
mousesports Immortals 16:00
Fnatic Cloud9 17:30
Gruppe A  Vinder kamp 19:00
Gruppe B Vinder kamp 20:30

Det kan selvfølgelig ses på Twitch, hvor både Jacob "Pimp" Winneche og Niels "rizc" Topp vil give deres besyr med som analyst og kommentator.