Der er ikke forekommet mange ændringer på Counter Logic Gaming over det seneste stykke tid, men op til dette split, så valgte CLG at skifte jungleren Jake "Xmithie" Puchero ud med Joshua "Dardoch" Hartnett fra Immortals. Et skifte, der blandt mange anses som værende en solid opgradering for CLG, da Xmithie ofte har været et af de svagere led på CLG-mandskabet.

Dardoch har da også store forventninger til hans ophold hos CLG, da han tidligere har været ud at sige at han skiftede fra Immortals, da de ikke havde nogen ambitioner om at vinde NA LCS eller Worlds og derfor skiftede han til CLG.

Dardoch er ikke den eneste CLG-spiller, som har store forventninger til indeværende split. Yahoo Esports har haft en snak med Zaqueri "aphromoo" Black omkring tilføjelsen af Dardoch, og hvad han bringer til CLG.

Det er gået godt. Selvfølgelig er det en vanskelig proces, da Dardoch var 'the top dog' på hans tidligere hold, og han var shotcaller. Essentielt, så har han en aggressiv natur, når det kommer til problemløsning, men det er ikke altid at han ved, hvordan man kommer frem til svaret. [...] Han har en masse mennesker at lytte til, så vi er nødt til at sikre os at vi ikke overbelaster ham, så han kan blive den spiller som han gerne vil være.

CLG tabte i weekenden 2-1 til Søren "Bjergsen" Bjerg og Team SoloMid, men aphromoo kan stadig se lyspunkter i deres spil og er ikke tvivl om, at holdet nok skal ende på førstepladsen.

[...] Det er det samme som at foretage et comeback i et game. Vi kommer til at lære igennem hele splittet. Vi er allerede relativt gode til det, selvom vi havde enkelte blundere i Game 2 og Game 3, så var vi i stand til at komme i de rigtige positioner til picks, og TSM gjorde det også virkelig godt. Næste gang vi møder dem, så tror jeg at vi vil være meget bedre og komme ud som vinder.

Jeg tror det kommer til at være ret nemt for os at komme på førstepladsen [...], sørge for at vi har et godt seed til playoffs, og når playoffs kommer så skal vi bare have førstepladsen for at sikre Worlds, det er det hele. [...] Vi er de bedste. Vi kommer til at ende på førstepladsen ligemeget hvad.

Næste udfordring for Dardoch, aphromoo og resten af CLG er, når de i weekenden tørner sammen med FlyQuest og Phoenix1, hvor de skal forsvare deres nuværende førsteplads i NA LCS.