PSG eSports har introduceret deres nye roster, som skal hjælpe organisationen med at kvalificere sig til EU LCS i næste split. Sidste split i Challenger Series, var organisationens første split på den professionelle scene, men det gik ikke helt som forventet for Bora "Yellowstar" Kim og resten af PSG.

Holdet var blandt de sidste fire hold, som skulle kæmpe om de to pladser i EU LCS, men holdet fra Frankrig, måtte se sig slået af Fnatic Academy (det nuværende Ninjas in Pyjamas).

Nu har holdet tilføjet to nye ansigter til deres roster, når de igen skal forsøge at sikre sig en plads blandt de bedste i Europa. PSG har tilføjet en helt ny botlane, bestående af ADC'en Tomáš "Nardeus" Maršálek, samt den tidligere Fnatic-support Felix "Noxiak" Lewis.

Med tilføjelsen af den nye botlane, så ser PSG's roster således:

  •  Matti "Whiteknight" Sormunen (Top)
  •  Thomas "Kirei" Yuen (Jungle)
  •  Sung-min "Blanc" Jin (Mid)
  •  Tomáš "Nardeus" Maršálek (ADC)
  •  Felix "Noxiak" Lewis (Support)

Den tidligere Team SoloMid- og Fnatic-support Yellowstar, der nu er Head of Esports hos PSG, har store forhåbeninger til den nye roster.

"Vi har haft en masse tryouts for at være sikre på at finde de spillere, der passer bedst til holdets spillestil. Spillernes rank er ikke det der tæller, men det er hans mentalitet, hans evne til at tilpasse sig, og hans evne til at repræsentere PSG's farver. [...] Nardeus og Noxiak var de spillere, der passede bedst ind på holdet. Deres spillestil tilpasser sig holdets, og de har udviklet god synergy sammen. Jeg er selvsikker omkring det kommende split."

Skemaet for 2017 EU Challenger Series // Summer Split er ikke blevet fastlagt endnu, men PSG kan se frem til at kæmpe om LCS-pladserne mod store organisationer som; GIANTS! Gaming, Red Bulls, Schalke 04, Wind and Rain, samt Enrique "xPeke" Cedeño Martínez' Origen.