Overwatch Contenders, Blizzards nye forsøg på at finde og udvikle talenter inden for Overwatch esport, blev afholdt hen over weekenden i NA regionen, hvor kampen om de eftertragtede 16 finalepladser til Group Stage blev fundet.
Men bare fordi det var NA, betyder det ikke at Danmark ikke var repræsenteret. Danske Mikkel "Sypeh" Klein og Nikolaj "Zaprey" Ian Moyes slog, sammen med resten af team Rødgrød Med Fløde, team No Chance, team Nova og team Counter Logic Gaming ud med cifrene 2-0, 2-0 og 2-1. Det var først da holdet, meget uheldigt, måtte op imod det stjernespækkede team Kelvin And The Chipmunks, hvor bl.a. den tidligere nummer 1. spiller på NA-ranglisten Calvin og den meget populære Twitch streamer, og tidligere Cloud9 spiller, Brandon "Seagull" Larned var repræsenteret, at de led nederlag på 0-2.
Den gode nyhed var at de på det tidspunkt havde kvalificeret sig til dag 2 af Open Qualifiers, hvilket de åbner med god stil. Med cifrene 2-0 over både team Better World, team 5HT esports, team Late Night Gaming, team Out Of Order og team SNEK, stod den sidste kamp inden ottendedelsfinalen imod det stærke team Tempo Storm. Her blev modstanden dog for meget, og Rødgrød Med Fløde udgik med cifrene 0-2.
Blandt de danskere der nåede længst i Open Qualifiers NA, skal nævnes Mads "fischer" Jehg fra Hammers Esport, der med sit solide Genji-play formåede at bringe holdet helt til kvartfinalen før team Toronto esports sendte dem ud. Et nederlag, som fischer selv mener kunne være undgået, hvis det ikke var for et meget tætpakket skema med kampe i både Overwatch Contenders og TakeTV's TakeOver tournament på én og samme dag. fischer fortæller i en Tweetlonger, at det har været problematisk for dem:
"Our first game was around 6pm, and because of wait time + the amount of games we had to play, we ended at around 5am. We lost our semi-finals match against Toronto esports, a match I'm confident we could have taken, had our conditions been better. I was super exhausted and didn't perform particularly well. We ended up qualifying, which is the important part anyway."
Finalen stod således imellem team Toronto esports og team Immortals, hvilket Immortals vandt med en overbevisende 2-0 sejer.
Det bliver rigtig spændende, set med danske øjne, når også den danske top 10 spiller på NA-ranglisten, Daniel "dafran" Francesca sammen med resten af team Selfless Gaming, indtager Group Stage kvalificeringen den 18. og 25. juni, hvor kun de 8 bedste af de 16 hold går videre til playoffs.
Men inden da skal der afholdes Open Qualifier for EU regionen, hvilket finder sted den 10. og 11. juni, og hvor en del af kampene streames direkte på Twitch.