Spil på esport

De fleste brugere her på Gaming.dk er naturligvis klar over hvad e-sport er for en størrelse, men det er måske ikke alle der ved, at man også kan spille på de mange forskellige kampe og turneringer. Esport adskiller sig naturligvis markant fra flere andre sportsgrene som f.eks. fodbold, håndbold og tennis. Principperne bag esport betting er dog knapt så forskellige. Vi vil i denne introduktion til spil på e-sport give dig et lynhurtigt kursus til hvordan du kommer i gang med at spille på din favoritsportsgren – og hvem ved, måske tjene en lille mønt på det også.

Hvor kan du spille på esport?

Efterhånden kan man spille på esport hos stort set alle spiludbydere med respekt for sig selv. Det er nærmest mere reglen end undtagelsen, at spiludbyderen tilbyder spil på esport, og har din bookmaker ikke odds på esport, så er det måske tid til at finde en anden. På det danske marked kan vi anbefale specielt tre spiludbydere, som hver især har et pænt udvalg af odds på esport.

Danske Spil – Danmarks største spiludbyder kender du helt sikkert i forbindelse med Oddset og Lotto, og det tidligere statsmonopol har naturligvis også indset vigtigheden af, at tilbyde et stærkt produkt henvendt til de mange gamere. Danske Spil har lavet et helt univers dedikeret til esport – også kaldet eOddset. eOddset tilbyder altid odds på de største turneringer og kampe, og vi er pænt imponerede over hvor stor prioritering sportsgrenen har hos DS. Til trods for esports store og voksende popularitet de senere år, så er det stadig en nichesport rent betting-mæssigt. Danske Spil er et godt sted at starte, hvis du ikke har spillet før, da det overordnet set er en ganske fin spiludbyder til nybegyndere. Vi kan også anbefale at følge eOddset på de sociale medier. Spiludbyderen tilbyder her et hav af videoklips, interviews og optakter.

Unibet – Unibet er selskabet som du måske kender som sponsor for fodboldklubben FC København eller de utallige tv-reklamer med Brian Laudrup. Unibet er blandt de tre største spiludbydere på det danske marked, og det forpligter naturligvis også, når det kommer til esport. Spiludbyderen er også et ganske fint valg, hvis du ikke har spillet før, og platformen er måske en anelse bedre end Danske Spil, hvis vi snakker hjemmeside. På mobilen er både Unibet og Danske Spil begge rigtigt godt med, så det er lidt op til personlige præferencer hvilken man synes der er bedst. Unibet tilbyder også markedets bedste velkomstbonus, så det er naturligvis også værd at tage med i betragtningen.

Bet365 – Den britiske spilgigant vurderes til at være verdens største spiludbyder, og det bliver man naturligvis ikke uden nogen grund. Hvis man er til livebetting (på enhver slags sport) er Bet365 måske det allerbedste valg overhovedet, og esport er naturligvis også på paletten, når vi snakker livespil. Livebetting udgør efterhånden den største del af en spiludbyders omsætning, og ift. esport forholder det sig ikke anderledes. Bet365 udmærker sig ved at have markedets måske største udvalg af specials – altså specielle væddemål / undervæddemål. Det vil sige, at du her ikke blot skal nøjes med at spille på vinderen af turneringen eller den enkelte kamp, men at du også kan spille på et utal af specielle væddemål; gruppevinder, til at nå finalen, vinderens land, antal kort, hold der dræber første baron, hold med flest kills, korrekt score osv. På de store kampe kan du finde op til 20 side-bets.

Hvad kan man spille på?

Når vi snakker sportsbetting, så ligger det lige til højrebenet at man kan spille på fodboldspillet FIFA, og det kan man naturligvis også. Spillet er dog langt fra det mest populære, når det kommer til at spille på esport. De mest populære spil er Counter-Strike: Global Offensive, League of Legends, Dota2, Hearthstone, Starcraft II, Call of Duty, World of Tanks, Heroes of the Storm og SMITE. De tre førstnævnte spil må siges at tage den største del af fokus.

Esport er som bekendt eksploderet i popularitet, og de første esport-turneringer er faktisk helt tilbage fra 70’erne. Dengang kunne man naturligvis ikke spille på turneringerne som man kan i dag. Det er alligevel en sjov tanke at tænke, at arkadespillet, The Space Invaders, var forløber til de turneringer vi ser i dag. Med tiden vil vi se flere og flere væddemålsvarianter på de mange online spil.

Hvor kan man se esport?

Det kan være ganske underholdende at se andre dyste i esport, og specielt hvis man har en mønt på højkant. Hvis man livebetter er det ganske vigtigt at følge udviklingen ganske tæt, og det gøres naturligvis bedst via livestreaming. Husk dog på en lille forsinkelse på signalet når du livebetter.

I Danmark kan du følge et hav af esport kampe på esportsTV, som udbydes af Viasat (kendt fra TV3, TV3+ osv.). TV-kanalen sender over 1.500 timers esport og online gaming hvert år, så mon ikke at der er en sjat online gaming, som falder i netop din smag. I det store udland er sportskanalen ESPN (ejet af Disney-koncernen) kendt for sine mange esport-programmer. Faktisk tilskrives ESPN en meget stor del af æren for esportens mere folkelige og mainstream gennembrud i de senere år. I Danmark er det svært at modtage ESPN, så forhåbentlig kan alternativerne slukke din tørst efter online action på anden vis.

Flere spiludbydere tilbyder gratis livestreaming af esport turneringer, som en del af et kæmpe udvalg af direkte og gratis streams (bl.a. fodbold fra Bundesligaen, Serie A og La Liga). Når det kommer til livestreaming af esport er Unibet og Bet365 nok de to bedste bud blandt danske spiludbydere. Rettighederne skifter lidt afhængig af det specifikke spil, så regn ikke med altid at kunne se kampen live hos spiludbyderen. Pt. er der desværre lidt langt mellem snapsene, men vi krydser fingre for en bedre dækning fremover.

Twitch kender du måske allerede, hvis du kan lide at se folk battle i diverse esport kampe. Twitch livestreamer et hav af esport kampe – og naturligvis ikke kun dem du kan spille på. Streamingtjenesten er målt på datamængde et af de største websites i USA (i klasse med Google, Apple og Netflix). På de mest populære events har Twitch over en million seere, som følger med på sidelinjen online. Twitch har også en del brugere, som beskæftiger sig med sport og spil, så du kan også opleve kanaler dedikeret til livebetting, poker og tilmed casinospil. Ja, du læste rigtigt. Du kan følge spillefugle, der spiller online spilleautomater og kommenterer slagets gang.

Slutteligt er det også værd at nævne nogle af alternativerne til primært Twitch. MLG.tv, Steam, Smashcast og YouTube Gaming er fire af de mest populære alternativer. Det er lidt svært at sige, hvilken af de mange services der er bedst, når det kommer til streaming af esport, men vores anbefaling er, at du lægger ud med Twitch. Hvis konceptet fanger, så kan du jo prøve de andre services. Du kan i øvrigt læse meget mere om Twitch og tilføje din egen kanal her på Gaming.dk.

Kan man spille på alle de danske hold?

I takt med esports voksende popularitet i Danmark er der naturligvis opstået rent danske hold – eller næsten rent danske. Nogle af de mest kendte er Astralis, North (del af FC København), Brøndby eSport og Heroic. Du har sikkert læst om nogle af dem i medierne, da de danske hold gør det særdeles flot i udlandet. Astralis har f.eks. nogle store bedrifter på CV’et, og med superiværksætteren Tommy Ahlers i ejerkredsen, er der naturligvis tale om et superambitiøst projekt.

Du kan oftest spille på de danske hold, men det afhænger alt sammen af om de deltager i turneringer og ligaer af en tilstrækkelig størrelse. Spiludbyderne tilbyder klart flest odds på Counter-Strike: Global Offensive, Dota2 og League of Legends, så hvis dit favorithold f.eks. spiller Halo kan udbuddet være en anelse begrænset. Som med al oddssætning løber spiludbyderne naturligvis en risiko, når de udbyder odds på en kamp/turnering. Jo mindre fokus der er på turneringen, desto færre væddemål vil du finde hos spiludbyderne. På store turneringer som f.eks. The International, World Electronic Sports Games, ESL, Dreamhack og ELEAGUE er der altid et hav af odds. En god fingerregel er, at jo større turneringen er (størrelse og præmiepulje), desto større og bedre er udvalget af odds.

Gode råd til esport betting

Som med alle former for væddemål, så er det naturligvis ikke altid helt nemt at vinde. Esport er trods sin store popularitet stadig en nichesport, og det kan udnyttes af os spillefugle og ”insidere”. Hvis du ved alt om det specifikke spil, så har du en markant fordel når du oddser. Nogle spiludbydere har ikke specialister ansat til specifikt at tage sig af esport odds, så der kan du sikkert fange dem på det forkerte ben fra tid til anden. Det er særdeles vigtigt, at du udover selve spillet har styr på hvordan kampen eller turneringen forløber. Hvordan er formatet, og hvordan går holdene videre? Den tid du bruger på at tjekke op på den aktuelle turnering, er helt sikkert godt givet ud.

Det er vigtigt at du spiller der hvor oddsene er bedst, så det kan være en god idé at have flere konti hos spiludbyderne. Læg gerne ud med de tre vi har anbefalet i denne introduktion (Danske Spil, Unibet og Bet365), og du har overordnet set adgang til de bedste odds. De små forskelle i odds virker måske ikke til at være supervigtige hvis du blot hyggespiller, men hvis du kontinuerligt spiller er det helt klart en markant faktor.

Følg med på diverse esport-sider (Gaming.dk naturligvis), Twitch-kanalerne og diskussionsfora. Viden er penge – og her adskiller esport sig på ingen måde fra al anden sport.

Slutteligt, så husk på at betting udelukkende er underholdning. Spil ansvarligt og se det blot som ekstra underholdning til din gamer-aktivitet.