I aften skal finalisterne findes ved ESL Pro League Season 5, hvor vinderen kan tage 1.500.000 kroner med hjem. North og G2 Esport har haft to fridage, da de endte øverst i deres respektive grupper. Det betyder forhåbentligt at North er i topform, hvor Kristian " k0nfig" Wienecke har været en af turneringens bedste spillere. Vi har taget et kig på de to semifinaler.

G2 Esports vs. SK Gaming 19:00

På papiret ville man favorisere SK Gaming, da de startede stærkt ud ved EPL den første dag. Dagen efter var de dog slet ikke klar, og blev slået af både EnVyUs og G2, hvor de over to maps fik blot 9 runder. Det er også værd at bemærke, at de to gange, at de to lineups har mødtes, så har G2 Esport vundet. Det har dog været Bo1s, og der er ingen tvivl om at brasilianerne har den dybeste mappool af de to hold.

G2 spiller ikke Mirage, og SK banner permanent Nuke. Begge hold har Cobblestone, som et af deres stærkeste maps med G2 er 14:1 på mappet og SK 11:2, hvor det ene nederlag for SK var til G2 i gruppespillet. Afhængigt af om et af holdene direkte vælger Cobblestone, så bliver de valgte maps sandsynligvis Inferno, Cache og Cobblestone. SK har i turneringen selv fjernet Train, og virker ikke til at være helt hjemme på mappet endnu. Overpass kan blive spillet, hvis G2 har mistet tiltroen til deres Inferno efter 16:4 afklapsningen fra Cloud9.

Den afgørende faktor for de to hold er dog, hvem af deres superstjerner, som dukker op. Både Dan " apEX" Madesclaire (0.75) og Richard "shox" Papillon (0.86) har haft en rigtig dårlig turnering, og den eneste som har leveret til det forventede niveau har været Kenny "kennyS" Schrub (1.14).

Modsat på SK har Fernando " fer" Alvarenga (1.25) igen haft en stærk turnering, og Gabriel "FalleN" Toledo (1.19) har gjort ham følgeskab med en dødbringende AWP.

G2 har talentet, men mangler strukturen og synergien til konsekvent at ramme det høje niveau, og deres bundniveau er voldsomt lavt, hvor de i en Bo3 vil få problemer mod et så sammenspillet hold som SK. Brasilianerne har dog også vist svagheder, men i en længere serie er der meget lav sandsynlighed for, at de ikke kommer op i gear på et tidspunkt.

   

North vs. Liquid 22:50

De to hold mødtes i gruppespillet, hvor Liquid vandt på Cobblestone, og k0nfig fortalte til hltv.org, at de holdte igen med taktikkerne mod Liquid. Det skal også indskydes, at North var sikret at gå videre, da de to hold mødtes.

North har permanent bannet Train i evigheder, men Liquid har leget med stort set alle maps gennem de sidste tre måneder. Liquid har dog gang på gang bannet Cache i første rotation i deres sidste mange Bo1s og Bo3s.

Det bedste map for Liquid er Cobblestone, og efter deres sejr mod North, så må det forventes at de vælger det igen. North derimod kan gå mange veje, hvor et oplagt valg ville være Overpass, som Liquid kun har spillet fire gange de sidste tre måneder, hvoraf de har vundet 50% mod Misfits, Winterfox, CLG og Rush. På den anden side var North tidligere et af verdens bedste hold på mappet.

Eftersom begge hold godt kan lide at spille Nuke, og ingen af dem er helt hjemme på Inferno, så bliver det sandsynligvis Cobblestone, Overpass og Nuke, som bliver spillet. Medmindre at North ikke føler, at deres Overpass er stærk nok og går efter Mirage.

For Liquid skal Josh " jdm64" Marzano (1.14) fortsætte det høje niveau, som han endelig har fundet frem igen, og Jonathan "EliGE" Jablonowski (1.11) skal åbne runderne op. Det er ikke talentet, som holder Liquid tilbage, men disciplinen, synergien og tiltroen til hinanden. Det findes der derimod hos North, hvor der sidder fire stærke clutchere, der kan og vil straffe fejltagelser. k0nfig (1.33) skal fortsætte hans niveau, og træder enten Emil "Magisk" Reif (0.93) eller René "cajunb" Borg (0.97) i karakter, så bliver det en træls kamp for Liquid.

North burde sidde med alle fordelene, når de to hold mødes, og vi forventer også, at North ender i finalen.

Du kan se med her: