Echo Fox har lige anskaffet sig et nyt og yderst spændende League of Legends Challenger hold, som består af tidligere professionelle spillere.

   

Dot Esports rapporterede tidligere i dag at Echo Fox havde skaffet sig et nyt Challenger hold, som kommer til at spille under organisationen senere på måneden. Holdet består af fan favoritterne Michael "Imaqtpie" Santana, Marcus "Dyrus" Hill, William "scarra" Li, Danny "Shiphtur" Le og Joedat "Voyboy" Esfahani med Mark "MarkZ" Zimmerman som coach. Alle spillerne har haft en lang karriere i NA LCS allerede, og er nu klar til at vende tilbage til det competitive spil igen. CEO'en Rick Fox udtaler:

   

"You have to be in it to win it, and every one of these players has proved this time and time again, whether competing professionally or building their own brands and identities through livestreaming.These are tremendous athletes with tremendous identities."

   

Jack Etienne fra Cloud9 tweetede også i går, at Echo Fox’s LCS hold havde meldt afbud til en dag fyldt med scrims, for at spille mod Challenger holdet.

De fleste af spillerne har gennem de seneste år bygget deres egne brands op på Twitch.tv på deres livestreams, hvor Imaqtpie er blevet en af sidens mest fulgte og underholdende personligheder. Det vil dog blive spændende at se hvordan fordelingen af top, mid og support bliver. Voyboy, scarra og Shiphtur spillede alle mid for deres respektive hold, dog spillede Voyboy top tidligere i hans karriere. Ingen af dem er set spille support professionelt, så det vil kun tiden vise.