Første dag af gruppespillet ved ESL Pro League Season 5 finalen er overstået, og holdene har spillet to eller tre kampe. Set med danske øjne, så har det været en rigtig god dag, hvor North har vundet deres tre kampe.

Danskerne startede ud med en enormt tæt kamp mod mousesports på Nuke, og vi skulle ud i overtid før at North kunne tage sejren. Det var lige ved at blive en tand for spændende med Tomáš " oskar" Šťastný, som var tæt på at vinde en 1v3, men løb tør for skud, og René "cajunb" Borg kunne sikre North deres første sejr.

 

NRG Esport fik ikke mange chancer mod danskerne, hvor Kristian " k0nfig" Wienecke blev godt varmet op, og sluttede med en 1.64 rating. Efter at North holdte en 14:1 CT-side på Cobblestone mod Nordamerikanerne, og derfra var det bare et spørgsmål om tid.

North sluttede deres dag mod Natus Vincere, og k0nfig fortsatte det høje niveau, men hvor hele North spillede solidt. Og ESL har lavet en række trash talk videoer, hvor man må sige, at k0nfig er den perfekte til rollen.

SK dominerende den anden gruppe, som så en række overraskende resultater, hvor EnVyUs slog Cloud9 som lige inden havde totalt udspillet G2 Esports. Samtidig viste Fnatic glimt af deres tidligere nivea, men statsene fra dag et viser et klart billede.

EPLS5 stats første dagKilde: hltv.org

Kampene i dag starter samtidig som i går, og du kan se her, hvornår de forskellige hold skal spille. De bliver streamet på de samme YouTube kanaler som i går, men om der er en tredje ESL stream til de kampe, som bliver tre af gangen er uvist.  Vi håber selvfølgelig på, at North kan fortsætte det gode niveau og gå 5:0.

Hold Hold Klokken
G2 Immortals 18:30
Fnatic Cloud9 18:30
G2 SK 19:45
EnVyUS Immortals 19:45
Immortals Cloud9 21:00
SK EnVyUS 21:00
Fnatic G2 21:00
mousesports OpTic Gaming 22:45
NRG Esports Natus Vincere 22:45
mousesports Team Liquid 00:00
North OpTic Gaming 00:00
OpTic Gaming Natus Vincere 01:15
Team Liquid North 01:15
NRG Esports mousesports 01:15