En ny development league vil over sommeren udløse en kæmpe mulighed for de dygtigste amatørhold - og måske endda dig - om at deltage i en udelukkende online turnering med open signup. Turneringen hedder Overwatch Contenders, og det er hele 331.823 kr. der står på spil i hver region. Det vil sige, to puljer af 331.823 kr. skal hver især stable en kæmpe turnering i gang, i henholdvis Nordamerika og Europa. Og det bedste må næsten være, at når Season Zero, som er denne sæson, er afsluttet efter sommeren, vil de bedste hold automatisk gå videre til Season One, hvor de endelige offline playoffs vil have fordobblede præmiepuljer af 663.592 kr. per region.

Det er bestemt heller ikke for sjov, at Blizzard understreger, deres turnering vil kaste ringe i vandet. For med så mange spil, som en open qualifier vil udløse, og med group stage af 16 teams, og endelig playoffs med de allerbedste otte teams, så vil det udløse et væld af muligheder for både underholdning, streams, og nogle kæmpe store chancer for, at et amatørteam pludselig kan blive samlet op af et sponsoreret esports organisation. 

Det er også en annoncering, som skaber glæde hos de etablerede hold. Vi har haft fat i Andreas "Lind" Lindblad fra Singularity.Ninjas, for at høre, hvad han synes om turneringen.

"Jeg elsker ideen med contenders, og ja det er lidt svært at man skal til at jonglere med det sammen med Overwatch World Cup, men sådan må det være, bare fedt der sker noget på EU scenen.
Vi regner meget stærkt med at deltage i contenders også, så det håber vi er muligt. Jeg glæder mig helt sikkert til at se om der er nogle ukendte hold på EU scenen, som bare ventede på en mulighed som denne."

Kalenderen for Season Zero ser foreløbigt sådan her ud:

Open Qualifier Group Stage Playoffs
NA: 3. & 4. Juni 17. & 24. Juni 1. Juli
EU: 10. & 11. Juni 18. & 25. Juni 2. Juli

 

Derudover, så undrer man sig måske hvorfor, der kun er to verdensregioner involveret, men det er et specifikt mål med disse turneringer at skabe noget organiseret spil i vesten. Ikke mindre end tre store turneringer har været afholdt i Asien, og det vil Blizzard derved gøre op for med disse fremtidige turneringer. I Season One vil den nordamerikanske gruppe få besøg af de sydkoreanske hold Envy og Rogue, som var deltagere i Overwatch APEX turneringen i Sydkorea. 

Ben "CaptainPlanet" Trautman fra Overbuff.com har lavet denne gennemgang af Contenders, som ikke er uden humor. 

Overwatch Contenders