Facebook har indgået en aftale med ESL fortæller The Wall Street Journal, hvor Facebook vil streame ESL turneringer, spiller interviews og andet. Det er dog ikke en eksklusiv deal, og ESL turneringer vil stadig blive streamet på YouTube og Twitch.tv.
I sammenhæng med dette, så vil der komme nogle ændringer til ESEA og Rank S. Rank S, som er ESEA’s svar på FPL, og som har fået en række ændringer med blandt andet tilføjelsen af Rank G, vil nu have kampe livestreamet på Facebook.

Fra den 1. juni vil ESEA begynde at dække Rank S kampe fra både Nordamerika og Europa, hvor Mark "Boq" Wilson vil guide seerne gennem en række af kampene. Og ESEA skriver:

”Partnerskabet med Facebook giver os redskaberne til at gro seerbasen for Rank S, og giver ESEA mulighed for at skabe en platform, hvor folk kan udforske og opdage det voksende Counter-Strike fællesskab.
Showet vil bringe en unik seeroplevelse til Rank S, hvor du kan se kampene, som du ville se en normalt castet officiel kamp. Men involverer live spiller kommunikation fra begge hold, og interaktioner med Boq gennem aftenen. Boq kommer ikke til at caste kampene, men kun hjælpe seeroplevelsen for dig, så du bare skal fokusere på dine favorit spillere og deres rejse gennem Rank S.

Gennem lanceringen af Rank S LIVE vil du begynde at se mere content fra Rank S, som inkluderer frag highlights, spændende plays og de største fails. Hver uge vil Boq have et 30 minutters show, som opsummerer, hvad der er sket i Rank S, hvor der også vil være specielle gæster, debat og sjove segmenter.”

Vi har haft fat i Zik "Zik" Jensen, som spiller i Rank S, og hørt ham om, hvad han mener om det nye tiltag:

”Det er godt for folk, at de kan kigge med og blive inspireret til at spille mere, også synes jeg det er fedt. Spillerne i Rank S havde allerede fået at vide, at det ville komme. Og nu når både Tarziq og Pishila er blevet bannet, så tror jeg, at der kommer til at blive spillet meget mere Rank S i resten af måneden.”

Det virker til at være et rigtigt godt tiltag, hvor mange af de upcoming spillere vil have muligheden for at få mere eksponering. Brett "few" Sheffield skriver på ESEA forummet, at det ikke ændrer noget for de spillere, som allerede selv streamer på Twitch. Men et af deres fokuspunkter vil være at bygge spillernes personlige brands, streams og skabe mere content. Hvilket nærmest kun kan være godt for spillerne, og give dem en hjælpende hånd i deres rejse.

Det eneste minus ved tiltaget er dog, at der vil være en direkte linje til holdenes kommunikation, og hvis ikke at der kommer en form for delay, så kan et frustreret udbrud fra en spiller skabe problemer. Forhåbentligt er det noget, som ESEA har taget højde for, og vi håber selvfølgelige på at se flere spillere som Zik, der viser den danske fane i Rank S.