Rygterne går på, at den svenske esportsorganisation Ninjas in Pyjamas har intentioner om at købe sig tilbage i EU LCS til det kommende 2017 EU LCS Summer Split.

Mere specifikt så går rygterne på, at NiP arbejder på at købe Fnatic Academy's plads i EU LCS. FNA har, sammen med den danske ADC, Rasmus "MrRalleZ" Skinneholm, netop kvalificeret sig til LCS i dette split, efter de uden de store problemer vandt 3-0 over GIANTS! Gaming i kvalifikationsrunden. Der snakkes om at prisen for FNA's plads i LCS ligger på omkring 3.363.500,00 DKK, men hvis det ikke lykkedes for NiP, at købe FNA's plads, så har de også en plan B.

 

Plan B for NiP er at købe Enrique "xPeke" Cedeño Martínez' hold Origen, men det er ikke lige så prestigefyldt for NiP. xPeke og Origen rykkede nemlig ned i EU Challenger Series, efter at de ikke kunne gøre FNA kunsten efter, og besejre GIA. Men mon ikke at det lykkedes for NiP, at købe sig ind i LCS, da hold som Fnatic og Misfits er tvunget, pga. LCS-regler, til at sælge deres akademihold, da en organisation ikke må eje mere end et hold i LCS.

Der er ikke blevet givet udtryk for om NiP overtager FNA's roster, som på nuværende tidspunkt består af:

  •  Mateusz "Kikis" Szkudlarek - Top
  •  Maurice "Amazingx" Stückenschneider - Jungle
  • TBA - Mid
  •  Rasmus "MrRalleZ" Skinneholm - ADC
  •  Johan "Klaj" Olsson - Support

FNA har på nuværende tidspunkt ingen midlaner, da deres tidligere midlaner Yasin "Nisqy" Dincer fornyeligt er skiftet til Team EnVyUs i NA LCS. MrRalleZ er på nuværende tidspunkt sammen med det original Fnatic-hold, da deres primære ADC svenske Martin "Rekkles" Larsson har taget en personlige pause.

Sidste gang NiP var i EU LCS i 2014, var der er nogle store navne i deres roster, som f.eks. Moscow Five (Gambit Gaming) legenden Alexey "Alex Ich" Ichetovkin. Men NiP er nok bedre kendt for, at have været en del af de danske superstjerner: Søren "Bjergsen" Bjerg og Dennis "Svenskeren" Johnsens karriere. Og til sidst, men ikke mindst, har den nuværende EU LCS caster Martin "Deficio" Lynge også været en del af NiP, ikke bare som deres support, men også som manager/coach.