IC Syd afholder i dagene 19.-21. maj LAN'et GameSpawn i Nr. Felding ved Holstebro for anden gang. Arrangementet, der har i alt 144 pladser, giver denne gang gæsterne mulighed for selv at vælge hvor i hallen de vil sidde.

Formålet med GameSpawn er at samle ind udvidelse af aktivitetscentret i Nr. Felding. Et nyt, spændende tiltag denne gang, er muligheden for at opleve et fuldt virtual reality setup, hvor deltagere eller gæster(Koster blot 20 kr. som gæst) gratis kan prøve Driveclub VR med et VR headset på, samt både motion controllers, rat og pedaler. Tomas Mølgaard fortæller:

"Vi har plads til 144 personer, og har indtil videre fordoblet deltager antallet fra første GameSpawn sidste år. Det første år så vi som vores pilot for at teste af om der var interesse for deltagelse blandt de allerede mange andre lanparties).
Vi har denne gang pengepræmier i både CS samt LoL, og udover det har vi hardwarepræmier til turneringerne i RL, FIFA, DriveClubVR, Retro og selvfølgelig også Cocio Crash med en lækker præmie til 1. pladsen.
Crewet består af forældre og venner der brænder for gaming.
Grunden til GameSpawn er først og fremmest at støtte velgørende formål. Denne gang støtter vi ICSyd's udvidelse af en sportshal, så det kan blive lavet om til et komplet aktivitetscenter for børn og unge.
Alt overskuddet går ubeskåret til formålet.

Vi garanterer et lidt anderledes Lan med Giete som Twitch caster og et setup, som sørger for en super oplevelse hele vejen igennem. Og alle 65 der var med til vores første test, har alle købt billet igen!"

Ligesom sidste gang, er der også diverse konkurrencer. Her kan der blandt andet nævnes både Counter Strike: Global Offensive og League of Legends, hvor der i begge spil er penge præmier. Til CSGO finalerne, har GameSpawn fået Twitch casteren GieTe til at kommentere. Det forventes også at have en kommentator klar til LoL finalerne.

Der er også nogle gode præmier i til både CS:GO, LoL og andre konkurrencer som fx. Cocio Crash: I skrivende stund er der kun 19 billetter tilbage, så er man interesseret er det om at skynde sig, og vil du vide mere kan du finde dem på Facebook og deres hjemmeside.