Det har indtil videre kun været muligt at vælge mellem få, simple sigtekorn i Overwatch. Men nu kan vi måske se frem til, at man kan mere end vælge de meget gængse, lettere grove muligheder for sigtekorn, som har få muligheder for indstilling af størrelse og farve. 

Blizzard er generelt glade for at deltage i deres egne diskussionsfora, og i det her tilfælde har ingen andre end Jeff Kaplan ytret direkte, at udviklerholdet vil forsøge at implementere yderligere og mere avancerede muligheder for at kunne indstille og personliggøre spillerens sigtekorn. 

Jeff Kaplan om muligheden for flere sigtekornstyper: "This seems pretty straightforward. We'll see if we can get this done."

Et komisk inskud til hvordan Junkrat kunne få artilleri-orienteret sigtekorn.


Det tætteste Overwatch kommer på customized sigtekorn er nogle af heroesnes' individuelle sigtekorn, så som Hanzo og Zarya, og så muligheden for at indstille individuelle sigtekorn ud over det for hver hero. Men ud over det kan man ikke lave et særlig fint opsat sigtekorn, som det er muligt i andre seriøse esports titler, og det er på trods af Overwatch's eksplosive succes. Overwatch er til gengæld selvfølgelig stadig en friskbagt esportstitel.

I forumstråden citerer spillerne deres muligheder fra eksempelvis CS:GO, hvor der er usandsynligt mange muligheder for at customize sigtekorn via konsol eller ved at pille i en tekstfil. Dette inkluderer længde og bredde på hårene af sigtekornet, aktivering eller deaktivering af centereret prik og andre effekter. Det er nok til at forvente, at det samme vil være i sigte for Overwatch, men mon ikke Blizzards kendte talent for at gøre deres spil lettilgængelige kunne betyde, at disse muligheder vil være til at ændre ligetil facon, som ikke skal kodes i konsol eller tekstfiler.