Jep, overskriften siger egentlig det hele. Nu har du og dit hold nemlig mulighed for at blive sponsoreret af selveste MSI. Her kan hele dit hold få adgang til noget af verdens bedste gaming udstyr, og ligeledes få fremstillet unikke holdtrøjer, samt rådgivning og hjælp til promovering på sociale medier. Der er en lille ekstra mulighed for de mest unikke spillere/hold, som inkluderer betaling af rejseudgifter hvis holdet skal deltage til udenlandske turneringer. 

Du kan ansøge om sponsorat på dette link frem til d. 17 Maj.

msi sponsorat

Global Marketing Director - Sam Chern udtaler følgende:

MSI er et ægte gaming brand, og har både viden og kendskab til at motivere og støtte gaming hold. Som gaming hold støder man ofte på modstand i jagten på succes, og med dette program giver vi alle amatør hold muligheden for forstærkning. Vi ønsker derfor inderligt at støtte op om alle de gaming hold, der kæmper deres vej mod succes.

Kontrakten med MSI er en 1-årig kontrakt, hvor der ligeledes vil være en "udskiftningsservice" inkluderet, således du ikke pludselig går ned på udstyr. Spilletrøjerne og designet til disse, står MSI for, på den måde får i noget, der matcher lige præcis den type hold og spillere i er.