Vi nærmer os nu vores første lodtrækning i årets julekalender. Der er en rigtig fin opbakning omkring tiltaget og det er vi super glade for. Indtil videre er der lidt over 100 lodder i nissehuen.
Du kan stadig nå at være med i alle lodtrækningerne.
Hele dagen i morgen, kan du købe lod til den 5. december trækningen. Vi annoncere vinderen fredag morgen, og vedkommende får direkte besked via e-mail.
Flere har udtrykt, at de gerne vil høre hvad der er i puljen lidt før. Det vil vi derfor prøve fremover - denne gang er det lige med kort varsel. Fremadrettet vil vi annoncere den kommende gevinst sammen med vinderen af den seneste trækning.
Imorgen består pakken af en masse lækkert udstyr fra ZOWIE Gear og et underholdende computerspil til PC.
Hop ind på vores underside for Julekalenderen for at være med og få mere info.
Held og lykke til alle deltagerne.