Den 2. maj slutter tilbuddet om at købe sin billet til NL-Party #17 for den lave pris af 300 kroner. Med mere end 600 tilmeldte, så er der lagt op til et rigtigt fedt LAN i Farum Arena den 2-4 juni. Du kan samtidig også købe forplejning ved LAN'et, hvor der er morgenmad og aftensmad to dage for 220 kroner, så du kun skal fokusere på at have det sjovt.

Så skal du have en god undskyldning for at bruge tid indenfor i sommeren, så er Nordsjælland LAN-Party en god mulighed for at undgå de farlige uv-stråler ude i solen. 

Hvis ikke du allerede er overbevist, så har NLP klippet en lækker lille trailer sammen.

Der er selvfølgelig også turneringer i de kendte spil, og der er en god portion penge at vinde i CS:GO, League of Legends og Hearthstone. 

CS:GO

  1. 15.000 kroner
  2. 7.000 kroner
  3. 3.000 kroner

League of Legends 

  1. 10.0000 kroner
  2. 5.000 kroner

Hearthstone 

  1. 5.000 kroner
  2. 2.000 kroner
  3. 1.000 kroner

Derudover er der også konkurrencer i Cocio Crash, FIFA, Minecraft og Rocket League, og et par glade streamere kigger også forbi med blandt andet Andreas ”Jern” Hjort og Lasse ”Brixen” Brixen og flere.

Har du sat kryds i kalenderen?