Ventetiden er snart ovre, og holdene har snart fået øvet nok på den nye patch, 3.14. Hvilket betyder, at holdene til Sæson 4 League of Legends Championship Series Spring Split skal findes. I alt ni hold er i spil til de resterende tre pladser i hver LCS, men først skal et udskillelsesløb finde sted, der vil sænke de seks udfordrere til pladserne til tre.

Med start i Europa, er de deltagende hold:

TCM-Gaming

  • Jesper "Jwaow" Strandgren - Top
  • Ramón "Naruterador" Mesequer Fructuoso - Jungle
  • Scott "Belgianbeast" Dudha - Mid
  • Mario "Motroco" Martinez Garcia - ADC
  • Laurent "BarneyD" Baiverlin

TCM Gaming blev kvalificeret til Promotion turnering efter deres sejr på Tenerife. Holdet har været sammen siden Juni, hvor Belgianbeast blev hevet ind som erstatning. Den mest omtalte spiller på holdet er deres svenske top laner, Jwaow, der regnes for en af de bedre i Europa og er i besiddelse af en enestående Kha'Zix, som flere gange har været kilden til en TCM sejr.

Copenhagen Wolves

  • Joey "Youngbuck" Steltenpool - Top
  • Maurice "Amazing" Stückenschneider - Jungle
  • Viktor "cowTard" Stymne - Mid
  • Konstantinos "Forg1ven" Tzortziou - ADC
  • Petar "Unlimited" Georgiev - Support

Efter tabet af både Ilyas "Shook" Hartsema, jungler, og Martin "Rekkles" Larsson, ADC, har Copenhagen Wolves mistet to af deres nøglespillere. Før var Copenhagen Wolves anset for at være det ubestridt stærkeste hold i Challenger serien, og den mening har ikke ændret sig meget. Selvom Shook er anset for at blandt de bedste junglers i Europa, er Amazing ikke en dårlig erstatning. Da Rekkles blev hevet tilbage til Fnatic, valgte Copenhagen Wolves en af de bedste ADCs i Solo Queue som erstatning, nemlig Forg1ven. Rekkles selv har anerkendt Forg1vens niveau.

Kiedys Mialem Team

  • Martin "Xaxus" Maczka - Top
  • Marcin "Jankos" Jankowski - Jungle
  • Remigusz "Overpow" Pusch - Mid
  • Pawel "Celaver" Koprianiuk - ADC
  • Oskar "VandeRnoob" Bogdan - Support

Specielt kendt på holdet er midlaneren Overpow og ADCen Celaver, der i sin tid skabte resultater for Team Acer Poland og Anexis eSports. Sammen har de to og Xaxus spillet sammen i en rum tid for Team Acer Poland, mens Jankos og VandeRnoob er nytilkomne. De har haft tid sammen siden d. 25. november, og skal vise scenen, hvad de kan. Senest præsterede de en 3-4. plads ved Dreamhack Winter 2013.

Salade Tomate Oignon

  • Julian "GoB" Tréguer - Top
  • Karim "Airwaks" Benghalia - Jungle
  • Eric "Spontexx" Peugeot - Mid
  • Florent "Yuuki" Soler - ADC
  • Jérôme "Kujaa" Negretti - Support

Salade Tomate Oignon er et Challenger hold, der har terroriseret Ranked Team Ladderen gennem en længere periode. Deres mest prominente navn er Spontexx, der formodentlig bedst huskes fra hans få spil for Gambit Gaming, da de stod og manglede en substitut grundet sygdom. Desuden var Spontexx med i Sæson 3 Spring Split, da han spillede for Dragonborns som top laner. Udover det, har Kujaa både spillet for Millenium og Against All Authority

SUPA HOT CREW XD

  • Adrien "Syrela" Anstaett - Top
  • Tri "k0u" Tin Lam - Jungler
  • Amaury "Moopz" Minguerche - Mid
  • Haïdar "Haydal" Mezidi - ADC
  • Maxime "Migxa" Poinssot - Support

Med en solid stamme af spillere, i form af Moopz, Haydal og Migxa, har SUPA HOT CREW XD ofte været at finde som det øverst rangerede hold på Ranked Team listen. Haydal og Migxa har spillet sammen på Millenium, så sammenspillet er på plads. Moopz har været substitut for SK Gaming, mens k0u er en solid jungler kendt fra Solo Queue, hvor han for noget tid siden brugte meget tid på at spille med Mike "Wickd" Petersen.

The Fox Sound

  • "Zeriouz" - Top
  • Marcel "Shaft" Zimmer - Jungle
  • David "Lapras" Leonardo - Mid
  • Andy "Crazycaps" Walda - ADC
  • Benjamin "Zychion" Verstappen - Support

The Fox Sound er et forholdsvist ukendt hold, men set med danske briller er det dem, vi kan holde med, i håbet om flere danske spillere i LCS.

For at finde de tre hold, der skal kæmpe videre om en plads i LCS, spilles der en Round Robin. De tre hold med flest sejre går videre, hvor Ninjas in Pyjamas med blandt andet danske Zorozero, SK Gaming med Svenskeren og Jesiz, samt Meet Your Makers venter. De tre hold, der spillede i LCS sidste sæson, får lov til at vælge det hold, de vil spille mod. Ninjas in Pyjamas har førstevalg, SK Gaming vælger som nummer to og Meet Your Makers må tage til takke med det hold, de to andre ikke havde lyst til at møde.

Alle kampene mellem Challenger holdene finder sted mellem d. 5. og 7. december, og Promotion kampene, med Ninjas in Pyjamas, SK Gaming og Meet Your Makers mod et Challenger hold finder sted d. 13., 14. og 15. december.

I Nordamerika er de deltagende hold:

To Be Determined

  • Jon "Westrice" Nguyen - Top
  • Ram "Brokenshard" Djemal - Jungle
  • Taylor "Arthelon" Eder - Mid
  • Robert "ROBERTxLEE" Lee - ADC
  • Royce "Bubbadub" Newcomb - Support

To Be Determined er bestemt ikke at hold, der skal undervurderes. Med prominente navne som Westrice, ROBERTxLEE og Brokenshard, har de etableret status som en af de stærkere hold i Challenger serien.

compLexity Gaming

  • Patrick "MegaZero" Glinsman - Top
  • Tyler "Lautemortis" Nicholls - Jungle
  • Waylon "Aniratak" Earle Jones - Mid
  • Samuel "Chuuper" Chu - ADC
  • Abe "M eye A" Nguyen - Support

compLexity Gaming var med i Summer splittet i Sæson 3 af LCS, men sluttede nederst i tabellen. Men med et holdkort der består af Nordamerikas bedste Riven, MegaZero, samt Lautemortis i junglen, er de et hold med potentiale for endnu en deltagelse i LCS.

COGnitive Gaming

  • Kun "iDream" Fang - Top
  • William "Captain Ziploc" Despard - Jungle
  • Francois "Zamphira" Boucher - Mid
  • Gabriel "nothinghere" Charbonneau - ADC
  • Will "Zaineking" Bottrell - Support

Et mindre kendt hold, der har spenderet tid på Challenger scenen i Nordamerika. De har før præsteret godt i ggLA Challenger Arena, hvor de to gange har sluttet i top tre. Deres mest prominente spiller må siges at være Zamphira, deres mid laner. I løbet af sæson 3 har han været berygtet og frygtet på grund af sin AP Lulu.

Quantic Gaming

  • Jung "Apple" Cheol-woo - Top
  • Yoon "Prime" Du-sik - Jungle
  • An "SuNo" Sun-ho - Mid
  • Choi "Locodoco" Yoon-sub - ADC
  • Jung "Gunza" Gun-hee - Support

Quantic Gaming er det mest frygtede hold, der kæmper om en plads i LCS. Alle spillerne er fra Korea, og valgte at flytte til USA for bedre muligheder indenfor en professionel karriere. De har spillet sammen siden d. 29. september, og har fejet næsten al konkurrence af vejen siden da.

The Walking Zed

  • Gabriel "Yazuki" Ng - Top
  • Kevin "KOR Kez" Jeon - Jungle
  • Aaron "bischu" Kim - Mid
  • Cameron "bobbyhankhill" Nelson - ADC
  • Phillip "NydusHerMain" Sohn - Support

Med Yauzki og bischu ved roret, er det svært at sige, hvad The Walking Zed kan opnå. Yazuki vendte tilbage på scenen for at hjælpe til, efter han holdt en pause fra den professionelle scene, efter det gamle Quantic, tilbage til tiden med WildTurtle, gik i opløsning. Derimod har bischu ikke holdt nogen pause, da han flyttede til Korea i en tid for at spille Solo Queue på et efter hans mening højere niveau.

vVv Gaming

  • Richard "Get Snuggled" Pilkington - Top
  • Braeden "PorpoisePops" Schwark - Jungle
  • Linden "CheesdBeluga" Schwark - Mid
  • Zixing "Tails" Jie - ADC
  • Alec "Godshu" Fichter - Support

Vision, Valor, Victory Gaming spåes ikke mange chancer, da navnene på holdkortet er ukendte. Udover det, var pladsen egentlig ikke tilegnet vVv, men derimod Napkins in Disguise. Men da NiD havde haft problemer og skiftet ud, bestod de ikke længere af tre spillere fra den originale opstilling, der kvalificerede dem til turnering. Da dette er en regel fra Riots side af, blev de diskvalificeret og pladsen givet videre til vVv Gaming.

I Nordamerika er det Curse, Coast og Velocity, der skal spille mod et Challenger hold om en plads i LCS. Med Curse som førstevælger og Coast som andenvælger, står Velocity i en svær position. Med et Velocity hold der har skiftet meget ud, kan det måske være, at det vil være et holdkort bestående af Innox, Snoopeh, Pobelter, Yellowpete og Krepo.

Nordamerikas Challenger kampe finder sted d. 6. og 8. december.

Vær opmærksom på, at alle rosters er de senest registrerede fra Leaguepedia.

Promotion kampene finder sted, for Europa, d. 13., 14. og 15. december, med en tidsperiode sat fra kl. 21:00 til 01:00 for alle kampene. For de nordamerikanske hold, spiller de deres Promotion kampe d. 20., 21. og 22. december, i tidsrummet 23:00 til 03:00. Alle kampe bliver spillet som bedst af fem.