Vi har de seneste uger fået et dybere indblik i hverdagen hos det danske CS:GO-hold Astralis, end vi nogensinde er blevet præsenteret for før igennem dokumentarserien Astralis - Mod stjernerne. Og nu er det det tredje og sidst afsnit kommet på DR's hjemmeside, og du kan se det på linket her.

Afsnittet har undertitlen, "Grand Slam" og omhandler majoren i Atlanta, der blev spillet i januar. Her vandt Astralis deres første major og tog titlen som verdens bedste for næsen af Virtus.pro. Holdet bag dokumentaren, Highwire, var så heldig at følge Astralis helt op til finalen, hvor danskerholdet tog trofæet og de 3.5 millioner kroner i præmiepenge.  

Om afsnittet skriver Highwire:

Verdens mest prestigefyldte counterstrike-turnering - den såkaldte major - bliver spillet i Atlanta, USA. Efter en god aflsutning på året kommer Astralis ind i turneringen som favoritter. Men kan de leve op til værdigheden og vinde det uofficielle verdensmesterskab og den tilhørende pengepræmie på 500.000 dollars?

Selvom de fleste af nok ved, hvordan dokumentaren ender, er det stadig en flot og emotionel rejse for både holdet og seeren.