Den første semifinale ved StarLadder stod mellem FaZe og HellRaisers, og vinderen kunne gøre krav på en plads i finalen. FaZe var på forhånd favoritter, hvor deres stjernespækkede lineup altid gør dem farlige. Det var de også i dag, for selvom HellRaisers fik to ACEs, så var det ikke nok til at holde FaZe fra at tage kampen 2:0. FaZe er nu for i deres anden finale efter tilføjelsen af Nikola " NiKo" Kovač, og de ser skarpe ud.
Om de møder Astralis eller Natus Vincere bliver afgjort klokken 14:30, og finalen spilles klokken 18.
Foto:
hltv.org
Mapvetoet:
- HellRaisers fjerner Nuke
- FaZe fjerner Cobblestone
- HellRaisers vælger Mirage
- FaZe vælger Train
- HellRaisers fjerner Inferno
- FaZe fjerner Overpass
- Cache var tilbage
Mirage – FaZe, 16:13
FaZe startede stærkt ud på Mirage som T, hvor de tog de første fem runder før HellRaisers fik stablet et solidt forsvar på benene. Derfra fik FaZe kun taget en enkelt runde mere, og HellRaisers kunne sikre sig en 9:6 halvleg. Finn "karrigan" Andersen ville dog i finalen, og sørgede for at hans hold kunne komme det, hvor han sluttede Mirage med 30 kills. Kirill "ANGE1" Karasiow gjorde selv hvad han kunne, og clutchede et par tætte runder, hvor han blandt andet lavede et ACE på FaZe i runde 27. FaZe var dog for stærke, og kunne tage Mirage 16:13.
Train – FaZe, 16:14
FaZe fortsatte deres høje niveau, og kunne som CT sætte sig tungt på mappet ved første halvleg med en 13:2 føring. Den ene af de to runder, som HR tog var et ACE fra Vladyslav "
bondik" Nechyporchuk i runde 6.
HR gav ikke op, og kunne retake bombsites igen og igen, hvor især Patrik "
Zero" Žúdel var en torn i siden på FaZe. FaZe havde dog sikret sig et for stort forspring, og kunne lukke mappet 16:14.
Kampene bliver vist på Twitch: