I dag kl. 17:00 begynder 2017 EU LCS Summer Promotion, hvor fire hold skal kæmpe om de to sidste pladser til EU LCS Summer Split. De fire hold, der skal i kamp på Summoner's Rift er:

  • GIANTS! Gaming (LCS)
  • Origen (LCS)
  • Fnatic Academy (CS)
  • Misfits Academy (CS)

Begge hold fra EU LCS har mildest talt haft et forfærdeligt split, hvor Giants kun formåede at vinde to kampe, og Origen måtte "nøjes" med nul sejre. Grundet de ringe præsentationer i dette split, må de to EU LCS være opsat på at sikre deres pladser i LCS, og redde deres split.

Det er ikke bare vigtigt for EU LCS holdene at generobre deres pladser i LCS, for at redde deres ære, men også for at sikre dem rent økonomisk. Efter Team EnVyUs formåede, at vinde over danske Lucas " Santorin" Tao Kilmer Larsen og Gold Coin United i deres kamp i 2017 NA LCS Summer Promotion, var deres ejer ude og sige, hvilken økonomisk sejr dette var.

Deres ejer Mike " Hastr0" Rufail sammenligner bl.a. det at Team Envy sikrede deres LCS-spot, med at det (rent økonomisk) er det samme som at vinde tre CS:GO Majors. 

Hastr0's udtalelser sætter det hele lidt i perspektiv, og giver et indblik i, hvilken vigtig periode som de fire hold går ind i. Disse hold kæmper ikke bare om personlig ære, men også at sikre holdet og spillerene rent økonomisk.

Du kan se kampen mellem Giants og Fnatic Academy i streamen herunder:


 

Tror du, at Origen og GIANTS! Gaming kan generobre deres pladser i EU LCS?