ESL har ændret deres regler i forhold til VAC (Valve Anti-Cheat) bans, hvor man tidligere var udelukket, hvis man havde et VAC ban. Men nu har de ændret reglerne til, at man blot er udelukket i to år efter at have modtaget sit ban. Det kommer til at gælde for følgende turneringer: IEM, ESL One og ESL Pro League, hvor det første gang bliver gældende fra IEM Sydney. Følgende står i reglerne for turneringen:

"The league administration reserves the right to refuse players who have standing bans from the game publisher to take part in Intel Extreme Masters tournaments. Also, ESIC bans will be honored and translated into ESL bans.
CSGO VAC bans are specifically honored, but only until 2 years after they have been issued."

Det betyder, at vi kan komme til at se spillere som Hovik " KQLY" Tovmassian, Joel "emilio" Mako og Gordon "Sf" Giry igen. Folk som har snydt for at få en fordel, men iBP gutterne og Joye "fxy0" Schlosser, som blot tabte en kamp ved vilje, ja de er stadig udelukket.

 

Der er en debat at tage omkring bans, og hvor længe de skal vare. For bliver du bannet fordi du er ung og dum, som Nicolaj " mupzG" Djurhus fortæller i dette interview til Dust2, så er løbet kørt.

Der skal være formidlende omstændigheder, men spillere som har snydt for at få en fordel som KQLY, de skal selvfølgelig ikke have en chance mere.

De professionelle spillere er heller ikke imponeret, men der er en debat at tage, for der er også andre platforme, hvor man kan blive taget for cheat.