I morgen spilles der om en plads til finalen ved Copenhagen Games, og det foregår i Ceres Park & Arena i Århus. Holdene, som skal spille om pladsen, er de fire af de fem hold, der regnes for 6-10 bedste i Danmark, hvor Copenhagen Flames allerede har sikret sig en plads. Det er eFuture, Fragsters, FUAH og Singularity.

Turneringen i Århus bliver åbnet af kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad, og han glæder sig over, at danmarksmesterskabet slår vejen forbi Århus. Rabih Azad-Ahmad, der netop har besluttet at esport skal indgå i arbejdet med kommunens kommende sport- og fritidspolitik, fortæller i en pressemeddelelse:

Esport er inde i en rivende udvikling – både i Aarhus og resten af verden. Esport skaber samvær og fællesskab og binder mennesker sammen på en ny måde. DM bliver en fantastisk mulighed for at opleve nogle af Danmarks bedste, samtidig med at publikum selv kan prøve kræfter med spillet og opleve fællesskabet på nærmeste hold.

Tidsplan i Ceres Arena d. 11. marts:

  • 11.00: Spillerne ankommer
  • 11.30: Dørene åbnes for gæster
  • 11.45: Kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R) åbner eventen
  • 12.00: Kampene starter med Singularity mod Fragsters.


eFuture

Dennis “sycrone” Nielsen
Christian “rezex” Bjerregaard
Frederik “acoR” Gyldstrand
Rasmus “SandeN” Sanden
Daniel “mertz” Mertz
vs.              
FUAH

Danni “smF” Dyg
Hector “HECTOz” Jensen
Thomas “haste” Dyrensborg
Benjamin “tabu” Vangstrup
Nicklas “Gade” Gade
Singularity

Lucas “ Lukki” Pilheden
Peter “ Inzta” Kragelund
Allan “ AnJ” Jensen
Thomas “ Ryxxo” Tøttrup
Mads “ Console” Skovby
vs.
Fragsters

J
acob “dragoNfly” Lund
Martin “ stavn” Lund
Nicolai “ torben” Amorim
Jonas “ netrick” Wenzelsen
Magnus “ fr0slev” Frøslev

 

Vi har haft fat i et par af spillerne og hørt dem om deres forventinger, og hvem de ser som den stærkeste modstander.

DM Århus

 

rezex er fra det tidligere team123, og er lige kommet under fanerne af eFuture. Danske Spil har sat eFuture som favoritholdet i Århus, men holdet undervurderer ikke deres modstandere, hvor rezex især ser FUHA som en stærk konkurrent.

Favoritterne ved jeg nu ikke, tænker de tre andre hold, som skal med, altid kan vise, hvor gode de er til enhver tid, så det kommer i hvert fald til at blive tæt og spændende.
Jeg tror klart, det skulle være FUHA, de er dog et nyt hold, men de alle på samme bane, når det kommer til, hvordan de skal spille CS.

Fragsters deltager med netrick som ingame-leader i en test-periode, og holdet har ikke spillet sammen ret længe. Og selvom det har nogle ulemper, så betyder det også, at holdets spillestil er ukendt for modstanderne. Det er især holdets første modstander, Singulairty, netrick ser som den største udfordring:

Det påvirker i hvert fald vores forventninger, at vi er et "nyt" hold. Vores mål vil nok stadig være at vinde eventet, da det bestemt ikke er umuligt, men det er ikke noget, vi forventer, da de tre andre hold alle er stærke, og jeg kun har praccet med drengene et par aftener. Dette giver os selvfølgelig en lille fordel i form at overraskelse, da Singularity på ingen måde ved, hvordan vi kommer til at spille, hvorimod der er masser af materiale af dem, så jeg tror helt sikkert helt sikkert, at vi kan lave lidt skade.
Det er en testperiode ja, vi evaluerer efter eventen for at se, hvordan vi passer sammen, og om det er noget, begge parter vil fortsætte med, da vi overhovedet ikke kendte hinanden på forhånd. Jeg ser Singularity som favoritter, da de har spillet sammen længe og altid leverer fornuftige resultater, de har et solidt bundniveau. Stærkt efterfulgt af eFuture, som bestemt også ser farlige ud, men vi har kun set dem levere resultater som underdogs i diverse online turneringer og ligaer, vi ved endnu ikke hvordan de spiller når de er favoritter mod danske hold. Der er et eller andet med psyken der spiller ind når, man er favorit kontra underdog; især på et ungt hold.

AnJ, som har haft et par solide online turneringer, håber på at kunne tage det med på LAN, hvor han ser eFuture som den største konkurrent. 

Den største konkurrent er helt sikkert eFuture. Fragsters har vi spillet mod mange gange, og vi har altid været i stand til at håndtere dem, men med deres udskiftning er det svært at sige, hvilket niveau de stiller op med, så de skal selvfølgelig ikke tages let på. Men eFuture har et stærkt lineup, og deres resultater taler for sig selv, så der er ingen tvivl om, at vi skal give den 110% for at slå dem. Jeg føler dog, at vi gør det godt for tiden, og vores mappool er blevet stærk, hvis vi rammer dagen, skal vi nok kunne give dem kamp til stregen.
Jeg føler mig i en okay form. Der er ingen tvivl om, at jeg fik et lille selvtillids boost efter dust2 Masters, hvor jeg spillede en god turnering ( 1.41 i rating). Jeg ved at LAN er noget andet, men jeg håber at kunne føre mit online spil over til LAN, og præstere ligeså godt som indtil videre.

Du kan se kvalifikationen live, hvis du tager til Århus, men den bliver også streamet på Twitch.