Counter-Strike: Global Offensive-turneringen ved Dreamhack Winter 2013 er blevet skudt i gang, og det skete med noget af et brag, eftersom hold som Ninjas in Pyjamas, fnatic og Natus Vincere har været i aktion. Allerede her på første dagen har der været skuffelser og overraskelser, og næste gang gælder det så danske mandskaber.
I morgen skal både n!faculty og Copenhagen Wolves nemlig i aktion, når henholdsvis gruppe C og gruppe D skal afvikles. Første danske mandskab på programmet er n!faculty, der er havnet i gruppe med blandt andre Team VeryGames og compLexity.
Klokken 14:30 skal Copenhagen Wolves så i aktion, og i den sammenhæng har Gaming.dk haft fat i Nicolai "dev1ce" Reedtz, der for nyligt valgte at vende tilbage til sin ulvefamilie. dev1ce har allerede tidligere været en del af Copenhagen Wolves, og nu er han så tilbage.
Lineup:
- Henrik "FeTiSh" Christensen
- Peter "Dupreeh" Rasmussen
- Andreas "Xyp9x" Højsleth
- Nicolai "dev1ce" Reedtz
- Nicolaj "Nico" Jensen
Det er en dev1ce, der virkelig glæder sig og ser frem til, at han kan vise, at der er en grund til, at han spiller for en af verdens bedste Counter-Strike: Global Offensive-mandskaber.
Det er en vanlig følelse at spille for Copenhagen Wolves igen igen igen. De gav mig chancen, da jeg var 14 år gammel, og jeg har næsten ikke spillet for andre organisationer siden dengang. At det så er til DreamHack Winter, betyder endnu mere. Jeg glæder mig som et barn til at spille deroppe
Spørger man dev1ce selv, så er han i stand til at bringe en masse til holdet både uden for spillet, men særdeles også i kampens hede.
Jamen jeg bidrager jo med en masse ting. Uden for spillet er jeg en spasmager, som godt kan lide at drille duppe(har flere gange tegnet tegneserier om ham, når vi flyver), overfaldet ham med puder og lavet sjove lyde, når vi skal sove . I spillet er jeg nok bare en dum madfragger, som godt kan lide at holde styr på duppe og Xyp, når de enten spiser, larmer, ikke lytter til tacs, køber i en spar eller laver andet lort, som Henrik ikke kan klare
Præmiepuljen er ved Dreamhack Winter 2013 i Counter-Strike: Global Offensive på over en million danske kroner, så mandskabet har arbejdet hårdt på at blive klar og gjort alt, hvad de kunne, for at repræsentere Danmark på bedst mulig vis.
Vi har spillet 6 gange om ugen de sidste 2-3 uger - med undtagelse af en uge, hvor Xyp var i Bremen på studietur. Ellers en masse DM. Vil næsten vove og påstå at vi har fået Nico op på 30 timer+!
Selvom holdet er relativt nyt - hvis man tænker på startfemmeren, hvor også Nicolaj "Nico" Jensen for nyligt blev hevet ind i varmen, så har dev1ce stadig store forventninger til eventen. Først og fremmest gælder det dog en billet videre fra gruppespillet.
Jeg håber, vi vinder gruppen, men jeg føler ikke, det er nødvendigt. Vi står til at møde nfaculty eller VG, men coL kan også overraske. Dem har vi dog praccet en del imod. Jeg regner i hvert fald med at gå videre fra gruppen, og en kvartfinale afgør, om vi kommer i finalen eller ikke imo.
En af modstanderne for de københavnske ulve er Astana Dragons. Det er ikke mange uger siden, at de to hold mødtes ved Electronic Sport World Cup 2013, hvor det desværre blev til en ukrainsk sejr. Det er dog ikke noget, der har rørt ved stemningen på holdet.
Det er ikke noget, som jeg har lagt synderlig mærke til. Astana har siden udskiftningen af Edward spillet en smule værre, end de plejer, men det er altid stærke på LAN. Men ingen må undervurderes.
Det helt optimale slutresultat for dev1ce ville være finalen, men han er også godt tilfreds, hvis de når semifinalen.
Realistisk set burde jeg være tilfreds, hvis vi ender i semifinalen, men jeg vil nok blive skuffet, hvis vi ikke rammer finalen. Alt afhænger af vores draws, og hvad placeringen bliver i gruppe C. Men tja, man bliver jo altid skuffet, når man ryger ud af et LAN - om det er i gruppespillet eller taber en semi.
Som sagt skal ulvene i kamp i morgen, hvor de møder henholdsvis SK Gaming, Astana Dragons og et hold, der kommer fra BYOC-turneringen. Nyhed omkring kampene i morgen vil komme online her på Gaming.dk i morgen tidligt.