Første semifinale er nu overstået, og turneringens første finalist er fundet. Opgøret var mere one-sided end man kunne have forventet, og det Immortals hold der slog North ud i kvartfinalen, var ikke til at finde i dag.
Vetoprocessen:
- Immortals fjernede Nuke
- FaZe fjernede Cobblestone
- Immortals valgte Inferno
- FaZe valgte Mirage
- Immortals fjernede Overpass
- FaZe fjernede Cache
- Train var tilbage
FaZe Clan 16 - 9 Immortals
Det var tydeligt at se i vetoen, at Immortals godt vidste, at de stod med en kæmpe opgave foran dem. De forsøgte at overraske FaZe ved at vælge Inferno, men Finn " karrigan" Andersen havde haft tid til at træne tropperne på mappet. Især et par lækre tricks på bananen viste, at FaZe ikke var uøvede på mappet
Det hjalp også, at Nikola " NiKo" Kovač havde et solidt map, og med 27 kills og ADR på 113 var han en torn i siden på Immortals. Med syv hurtige runder på T-siden, lukkede FaZe Inferno overbevisende af 16-9
Hvis du er lidt af en gambler, så skal du huske du kan oddse på bl.a. dagens anden semifinale på eOddset.
FaZe Clan 16 - 10 Immortals
Starten på Mirage bød på en dominerende T-side fra FaZe. De stod allerede tidligt med en føring på 5-4. Men det var herfra, at maskinen Henrique "hen1" Teles fik gang i motoren, og Immortals bankede FaZe tilbage i sædet. Brasilianerne nappede føringen ved halvlegen 9-6, selvom FaZe viste nogle farlige deagles.
Immortals viste sig at være knap så stærke efter at have fået AK’en i hånden. FaZe havde et formidabelt forsvar, som Immortals ikke kunne bryde igennem mere end en enkelt gang, og de lukkede en pragtfuld kamp af 16-10
Endnu engang var NiKo at finde i toppen af scoreboardet, og med et par måneders øvelse med deres nye line-up, bliver det rigtigt spændende at se, hvor langt de kan nå.
karrigan fortalte efter kampen, at han håbede på at møde hans gamle holdkammerater fra Astralis i finalen. Hvilket kan blive en enormt spændende kamp.
Husk at følge med i resten af turnering, hvor der blandt andet er endnu en dansk semifinale at se mellem Heroic og Astralis.